Sommerudsalg fra 39 kr. ☀️

➡️ +50% rabat ⬅️

00 00 00

Se alle deals 🔥

Våddragt til svømning

24 produkter

Find den svømmevåddragt du har brug for her på siden, uanset om det er til åbent vand svømning eller triathlon. Vi har våddragter til svømning og våddragter til triathlon, der passer til alle niveauer, ligegyldigt om du er nybegynde...
Våddragt til svømning

Populære filtre:

Brand Farve Køn Pris Størrelse
Skynd dig! er allerede udsolgt ud af i denne kategori. Sommerudsalget udløber om
  • Watery våddragt til mænd - Calder Rapid - Sort/blå
    Vælg størrelse
    -29%
    ☀️ Sommerudsalg
    Se størrelser
    (9)

    2.155 kr.

    3.050 kr.

  • Watery våddragt til damer - Calder Rapid - Sort/pink
    Vælg størrelse
    -35%
    ☀️ Sommerudsalg
    Se størrelser
    (5)

    1.975 kr.

    3.050 kr.

  • ZONE3 våddragt til mænd - Azure 2.0 - Sort/grøn
    Vælg størrelse
    🔥 Kun 1 tilbage
    -42%
    ⚡️
    Sælger hurtigt
    😍
    Gratis fragt
    Se størrelser
    (9)

    1.565 kr.

    2.710 kr.

  • ZONE3 våddragt til damer - Azure 2.0 - Sort/lyseblå
    Vælg størrelse
    🔥 Kun 3 tilbage
    -32%
    ⚡️
    Sælger hurtigt
    😍
    Gratis fragt
    Se størrelser
    (6)

    1.855 kr.

    2.710 kr.

  • Speedo våddragt til mænd - Proton - Sort/blå
    Vælg størrelse
    🔥 Under 15 tilbage
    -21%
    😍
    Gratis fragt
    Se størrelser
    (9)

    1.899 kr.

    2.399 kr.

  • Speedo våddragt til damer - Proton - Sort/lilla
    Vælg størrelse
    🔥 Kun 8 tilbage
    -21%
    😍
    Gratis fragt
    Se størrelser
    (1)

    1.899 kr.

    2.399 kr.

  • Watery våddragt til damer - Reptile Breast - Gul
    Vælg størrelse
    -28%
    ☀️ Sommerudsalg
    Se størrelser
    (11)

    1.245 kr.

    1.735 kr.

  • Watery våddragt til mænd - Reptile Breast - Orange
    Vælg størrelse
    -28%
    ☀️ Sommerudsalg
    Se størrelser
    (22)

    1.245 kr.

    1.735 kr.

Filtrer

Våddragt til svømning

Find den svømmevåddragt du har brug for her på siden, uanset om det er til åbent vand svømning eller triathlon. Vi har våddragter til svømning og våddragter til triathlon, der passer til alle niveauer, ligegyldigt om du er nybegynder eller rutineret.

En våddragt til svømning er uundværlig for dig, der elsker at svømme på åbent vand, men i Danmark hvor vandtemperaturene ofte kræver ekstra varmebeskyttelse. Derfor vil du også finde et stort udvalg af våddragter, der passer både til triathlon og åbent vand svømning, uanset om det er til træning, konkurrence eller motionisten.

 


 

Hvad skal en god våddragt til svømning kunne?

I forhold til hvilken våddragt du skal vælge, kommer det helt an på, hvad du skal bruge den til. Det er nemlig langt fra ligegyldigt, og våddragter til svømning har alle hver især deres forcer. Det kommer også helt an på dit eget niveau og erfaring med enten åbent vand svømning eller triathlon.

En triathlon våddragt skal optimere din hurtighed i vandet, så du kan ramme de bedste tider. Motionisten der dyrker åbent vand svømning, har mere brug for at våddragten holder personen varm. Mens personer der ikke er de bedste svømmere, kan have rigtig stor glæde af en våddragt, der giver en god opdrift.

Så der findes mange forskellige krav til en våddragt, men netop af den grund findes der også en våddragt til ethvert behov. Uanset hvor specifikt kravene end måtte være. Men der er dog nogle helt fundamentale krav, der afgøre om det er en god våddragt, så lad os lige liste dem op:

  • De bedste våddragter er lavet af elastisk neopren - Dette materiale vil nemt forme og strække efter kroppens former og derfor nemt tilpasse sig den enkelte person. Bare størrelsen er korrekt.
  • Det skal være nemt at få våddragten af og på - Det er ikke meningen, at man skal bøvle med eller have hjælp til at få en våddragt på - og slet ikke at skulle have den af igen. Der skal derfor være tilpas meget stræk i den til, at man selv kan iføre sig den og lynlåsen skal have en snor, man selv kan trække i - både når man skal lyne op og ned.
  • Samlingerne skal helst være limet - Det er klart at foretrække at samlingerne i våddragten er limet sammen fremfor syet. På den måde undgår man vandgennemstrømning igennem dragten, hvilket ellers ville sænke kropstemperaturen. Man vil i de fleste tilfælde dog stadig opleve, at der er syninger omkring samlingerne. Der er bare for at yde en ekstra forstærkning, så våddragten ikke river sig løs i samlingerne
  • Holde dig varm og beskytte - I Danmark når vandtemperaturen sjældent over 22 grader, hvilket betyder at man i mange henseende har stor gavn af en våddragt, hvis man opholder sig i åbent vand i længere tid af gangen. Derudover beskytter du også mod evt. brandmænd, der ellers hurtigt kan ødelægge svømning på åbent vand.

Våddragter til svømning har derfor rigtig mange forskellige funktioner. Det kommer helt an på dit niveau, hvad du skal bruge den til og hvad du har brug for. Generelt kan man tænke, om man vil slå rekordtider, holde varmen eller have en ekstra opdrift, så det bliver lettere at svømme.

 


 

Hvilken tykkelse våddragt passer til dine behov?

Når du skal vælge våddragt til svømning eller triathlon, spiller tykkelsen en afgørende rolle for både komfort, bevægelighed og varmeisolering. De fleste svømmevåddragter er fremstillet af fleksibel neopren, men det er tykkelsen – og hvordan den er fordelt – der gør forskellen.

I stedet for én ensartet tykkelse vil du ofte se, at kroppen er udstyret med tykkere neopren for at holde på varmen, mens arme og ben har tyndere materialer for at sikre bevægelighed. Det gælder især våddragter fra fx Orca, der er specialiseret i åbent vand og triathlon.

Herunder får du et hurtigt overblik over de typiske tykkelser – og hvilken type svømning de egner sig bedst til:

Tykkelse Egenskaber Velegnet til
3 mm eller tyndere Maksimal bevægelsesfrihed. Let neopren der egner sig til konkurrence. Begrænset isoleringsevne.
Triathlon og hurtig svømning i mildt vand (sommer)
5 mm God balance mellem varme og fleksibilitet. Giver ekstra opdrift og bruges i køligere vand.
Åbent vand-svømning i forår/efterår og til træning
7 mm Meget høj varmeisolering og opdrift, men begrænset bevægelighed.
Vinterbrug, dykning eller til særligt kuldskære brugere

 

Så skal du vælge en glat eller ru overflade?

Neoprenens ydre overflade har også betydning:

  • Glat neopren reducerer vandmodstand og gør dig mere strømlinet i vandet – perfekt til dig, der vil jagte hurtige tider.
  • Ru neopren isolerer bedre og beskytter mod vind – ideel til roligere aktiviteter som SUP eller afslappet svømning.

 


 

Derfor er en våddragt uundværlig til svømning i Danmark

Det danske klima giver kun få sommeruger med vandtemperaturer over 18 grader – og endnu færre dage med ideelle forhold til svømning uden beskyttelse. Hvis du dyrker åbent vand svømning, triathlon eller paddleboarding, er en våddragt derfor ikke kun et praktisk valg, men nærmest en nødvendighed.

En våddragt i neopren fungerer som et isolerende lag, der hjælper dig med at holde varmen – selv når luften er koldere end vandet, hvilket ofte er tilfældet i Danmark. Selv hvis du ikke er nedsænket i vand, fx på et SUP-board, kan vinden køle kroppen hurtigt ned, og her gør våddragten en mærkbar forskel.

Samtidig kan en våddragt beskytte mod brandmænd, UV-stråling og rifter fra sten eller tang, og så har den den ekstra fordel, at den giver dig opdrift i vandet – hvilket både øger sikkerheden og gør svømningen mindre anstrengende.

Især til triathlon har våddragten en dokumenteret effekt. Studier og tests viser, at en våddragt til konkurrencebrug kan forbedre din svømmetid med op til 2 minutter pr. 1000 meter, fordi neoprenen minimerer vandmodstand og forbedrer kroppens position i vandet.

Fordele ved at bruge våddragt i åbent vand:

  • Forlænger svømmesæsonen med op til 8-9 måneder

  • Holder kroppen varm – selv i 12-15 graders vand

  • Giver opdrift og øger din sikkerhed

  • Beskytter mod kulde, vind, brandmænd og sol

  • Reducerer træthed og energiforbrug under svømning

  • Forbedrer svømmetider ved triathlon og konkurrence

Ønsker du at få mest muligt ud af din tid på åbent vand – uanset om det er for træning, motion eller rekreation – er en våddragt det naturlige første skridt. Hos Watery.dk hjælper vi dagligt både begyndere og elitesvømmere med at finde præcis den våddragt, der matcher deres behov og ambitionsniveau.

 


 

Forlæng holdbarheden af din våddragt med korrekt vedligeholdelse

De fleste våddragter til svømning bliver brugt til åbent vand svømning, hvilket også gælder våddragter til triathlon. Derfor svømmer man mest på åbent hav, og det betyder saltvand. Som så meget andet svømmeudstyr er saltvand ret hård ved mange af materialerne, og det gælder også våddragter til svømning.

Derfor er det vigtigt, at man skyller den godt i gennem med ferskvand efter brug, så det meste salt bliver vasket væk. Hvis man ikke gør det, vil man opleve at våddragten bliver mere stiv i det og mere besværlig at tage på. Dermed øger man risikoen for at lave huller i den, næste gang man tager den på.

Men én ting er at skylle den godt, noget andet er at tørre den korrekt. Det er specielt vigtigt for, at den ikke bliver "ulækker" at skulle have på, hvis der er plamager med mug eller svamp. Derfor skal man altid tørre den med vrangen ud af, og når den så er tør er det bedste at hænge den i f.eks. et skab med ydersiden ude.

På den måde er man sikker på, at den er tør hele vejen i gennem, og det er specielt at indersiden er helt tør. Det er ofte her mug og svamp vil samle sig og da man har den side ind mod huden, kan det give reaktioner som rødmen eller i værste tilfælde allergi.

 


 

Tilbehør til våddragter

Når du først har en våddragt til din vandsport, vil du hurtigt opleve, at der mangler nogle andre ting. Specielt hvis man dyrker svømning på åbent vand eller triathlon. Her kan man hurtigt komme til gå i ét med vandet, og derfor blive svær at se for andre. Det kan hurtigt skabe nogle farlige situationer, hvis man svømmer blandt kajakker og paddleboards. Det er derfor vigtigt, at du gør dig synlig, hvilket er muligt på flere forskellige måder.

Med en havtaske / svømmebøje i oplysende farver, vil alle kunne se dig fra lang afstand. Derudover har de også den funktion, at du kan medbringe det, du har brug for, når du svømmer, som f.eks. en drikkedunk. Hvis du vil være yderligere sikker på, at du bliver set, kan du iføre dig en badehætte, som igen bør være i oplysende farver. Så kan folk også se, hvor du præcist er, da en svømmetaske flyder en smule bag dig.

Når der er helt styr på sikkerheden, vil du opleve, at en svømmetur på åbent vand bliver noget mere behagelig med et par svømmebriller. Så kan du både orientere dig og du undgår at få røde og irriterede øjne. Det vil være en god ide, at gå efter nogle der er bredere end dem man bruger i svømmebassiner, da de bredere har sværere ved at løsne sig, hvis du f.eks. bliver ramt af en bølge. Derudover skal du selvfølgelig overveje, hvilken farve linsen skal have alt efter, hvor meget lys/sollys du vil blive udsat for, mens du svømmer.

Nyder du at dyrke åbent vand svømning eller triathlon i de køligere måneder af året, vil det være en god ide med et sæt bestående af neopren hætte, handsker og sokker. På den måde er du helt pakket ind og kan blive i vandet i længere tid af gangen, uden at blive for nedkølet.

Mange vil opleve at våddragter til svømning efter noget tid vil begynde at slå revner eller have huller. Trods det behøver du ikke købe en ny, da det hurtigt kan fikses med lim til neopren. Så kan du selv lappe din våddragt og forlænge deres holdbarhed.

En sidste ting vi vil anbefale, er en skiftemåtte du kan stå på, når du trækker i din våddragt. Derved undgår du at trække sand fra fødderne ind under dragten, hvilket vil kunne chikanere dig mens du svømmer.

 


 

Køb din våddragt til svømning på Watery.dk

Vi har en våddragt til svømning på åbent vand eller triathlon, der passer til alle krav og behov. Det mest krævende bliver at finde frem til hvilken, netop du har brug for. Derfor sidder vores dygtige kundeserviceteam også klar med råd og vejledning, så vi sammen kan finde den våddragt til svømning, du står og mangler. Og det gælder selvfølgelig også, hvis du har spørgsmål. Handler du ved os, får du også en række fordele med i handlen:

  • Gratis fragt ved køb over 599 kr.
  • Dag til dag levering i hverdage
  • Kundesupport i hverdagene fra kl. 8-22
  • 100% prismatch, så du får den bedste kvalitet til den bedste pris

Så bliv klar til både konkurrence træning eller for-sjov-svømning på åbent hav, lige her hos os på Watery.dk. Har du brug for yderligere viden omkring våddragter, kan du læse vores fulde guide her.

Anbefalet til dit køb

32% køber disse produkter sammen med din kurv

Luk
  • Søgeresultater
  • Produkter

Søgeresultater

    Ingen resultater for ""

    Spørg vores kundeservice

    Ring til os

    71 74 71 94

    Skriv til os

    support@watery.dk

    Åbningstider

    Ma-Fr: 08-22 / Lø-Sø: 10-22

    Chat med os

    I højre hjørne