En begyndelse med (meget) vand i øjnene
Der gik ikke mere end et par år hjemme i kælderen med salg af alment kendt badetøj og svømmeudstyr, før drømmen om at etablere Watery´s eget svømme-brand kom snigende.
Et stort og svært skridt, der ulmede længe, men den berømte aha-oplevelse kom alligevel for mig en sen aften i August 2018, hvor jeg som altid selv rådgav kunderne i Watery på chatten indtil 22:00.
Her skrev en mor (og morgensvømmer) til mig. Jeg kunne se at hun det sidste 1,5 år havde lagt 7 ordrer hos os - fedt var min første tanke, men hun uddybede hurtigt sit indledende “Hej”:
“Jeg har lige modtaget det femte par svømmebriller på 3 uger fra jer. Ligesom alle de andre jeg har prøvet og efterfølgende returneret, så laver de røde mærker om øjnene og der kommer vand ind som et vandfald efter få svømmebaner. Er det virkelig standarden, Daniel??”
Jeg kendte ret så godt til frustrationen, både fra andre kunder og mine egne knap 10 år som konkurrencesvømmer (se bare billedet med mig på en typisk træningslejr). Ikke nok med at disse etablerede brands var dyre, så havde flere også en dårlig pasform og virkede alle til at være designet til eliten. Og farverne? Fifty shades of boooring..
Det blev dråben til at skabe et alternativt vandsports-brand, der producerede kvalitets svømmeudstyr og badetøj i farverige skandinaviske farver med direkte distribution til kunderne og derfor rent faktisk kunne sælges til en fair pris.
Denne “standard”, moren ledte efter, endte altså med at blive Watery selv.