34 produkter
Dykkermaske til børn (4-12 år)
Her på siden finde du de bedste dykkermasker til børn, for findes der noget bedre end børn, der bare boltrer sig og dykker og leger rundt i vandet? Særligt når de dykker rundt efter ting og sager på pool- eller havbunden. Det kan også være, at dit barn er begyndt at interessere sig for, hvad der findes under havoverfladen? Kan du nikke genkendende til bare ét af disse scenarier, så er det ved at være på tide, at investere i en dykkermaske til børn.
En dykkermaske til børn er selvfølgelig ikke helt det samme som en dykkermaske til voksne. Det skyldes hovedsageligt, at de til børn skal have nogle mindre dimensioner, for at give den rigtige pasform til børns ansigt. Det er dog muligt at ændre pasformen, ved at justere på silikonestropperne i siderne, men det løser ikke problemet, hvis de er for store.
Derfor er dykkermasker til børn ofte smallere i længden og en smule lavere i højden, for bedre at kunne passe til en mindre og smallere hovedform. Det er en vigtig detalje, da silikoneskørtet rundt om rammen på glasset, skal sidde helt tæt til huden, hvilket ikke er muligt, hvis masken er for stor. Ellers vil der komme vand ind i dykkermasken, så snart barnet begynder at dykke.
Materialet skal ikke blot holde tæt, det skal også være behageligt og blødt at have på. Derfor er skørtet oftest lavet af silikone, da det langt hen af vejen giver den bedste komfort og er mest holdbar.
Desuden er der også mange børn, der foretrækker en dykkermaske med næse. Det er med til at forhindre, at de ikke får vand i næsen, når de dykker, hvilket kan være meget ubehageligt.
En sidste ting der skal nævnes er, at det er vigtigt, at kigge på de aldersgrænser dykkermaskerne spænder over. F.eks. om det er 0-14 år eller 4-12 år. Det har stor betydning for om maskerne kommer til at sidde korrekt.
Det er vigtigt, at barnet føler sig trygt i vand og har en forståelse for farerne, inden det kaster sig hovedkulds ud i at dykke. Derfor er det også vigtigt, at de har en rolig og sikker vejrtrækning, når de begynder at snorkle eller dykke under vandoverfladen.
Af den grunden kræver det også, at barnet har lært at svømme - både over og under vand - og generelt har en god fornemmelse for egne evner og grænser. Dem kan der selvfølgelig hele tiden udvikles på, men det er vigtigt, at det foregår i barnets tempo. Også for at opnå de bedste resultater af svømmetræningen.
Det er selvfølgelig noget andet, hvis det foregår i et bassin, hvor barnet kan bunde.
Så snart de har fået en god forståelse for vand og har en god svømmeteknik, så er det bare med at komme i gang med at dykke!
Det er sjovt, lærerigt og lægger op til flere timers leg og underholdning. Noget af det sjoveste for børn er, at dykke efter ting på poolbunden og eventuelt holde små konkurrencer om, hvem der kan hente flest genstande eller hvem der er hurtigst. En klassisk leg i svømmebassinet.
Noget andet er, når de skal dykke i åbent vand. Her er der et helt dyreliv at udforske, og selv her i Danmark er der rigeligt at kigge på - også selvom det ikke er eksotiske sydhavsfisk det hele.
Der findes svømme- og dykkerbriller samt dykkermasker til alle formål i vand. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvad du vælger, alt efter hvilke behov og ønsker dit barn har.
Der kan sagtens være mange timers sjov i bare en dykkermaske, men man kan hele tiden udvide med nyt udstyr. Det gælder særligt, hvis det er havbunden, der trækker i barnets nysgerrighed.
Her kan man med fordel købe en dykkermaske med snorkel til børn eller en fullface dykkermaske til børn. Begge gør det muligt for dem at kunne trække vejret stille og roligt, mens de tålmodigt undersøger havet for liv og andre spændende ting.
Bliver dykning eller snorkling på åbent vand til en hobby, vil vi anbefale at man også køber svømmefødder eller en våddragt. Det er med til at afhjælpe træthed, samt forlænge den tid de kan opholde sig i vandet.
Noget som mange oplever fra tid til anden, når de dykker, er irritationen over, at dykkermasken dugger til. Det kan ødelægge hele oplevelsen, da det er umuligt at se noget.
Det kan man undgå ved også at købe en anti-fog spray sammen med sine dykkerbriller. Det er med til at forhindre at vandpartikler fra f.eks. udåndingsluft sætter sig fast til glasset i dykkermasken.
Inden man tager sin nye dykkermaske i brug, er der lige én vigtig ting, man skal gøre først. Ofte vil der sidde et lag af silikonerester på indersiden af glasset, som skal fjernes, for at glasset ikke dugger til. Det kan man gøre ved at tage noget finkornet tandpasta, som du skrubber glasset med, inden du til sidst skyller det af med vand. Herefter skulle den være helt klar til brug.
Ligesom så meget andet er salt- og klorvand meget hård ved svømmeudstyr, og det gælder også dykkermasker. Det er derfor vigtigt, at man skyller dem grundigt med ferskvand efter brug, og tørrer dem godt af for at undgå, at der kommer kalkaflejringer. Desuden er det også vigtigt, at man ikke lader dem ligge i eller tørre dem i sollys. Det vil med tiden ødelægge skørtet og remmen.
Det er heller ikke en god ide at rengøre dem i alkohol, da det kan opløse silikonematerialet og dermed gøre masken utæt. Man kan nogle gange rengøre dem i lidt Rodalon eller sæbe for at fjerne snavs, bakterier eller mug, der kommer med tiden. For at passe ekstra godt på dem, anbefaler vi, at man lægger dem i et etui, når man ikke bruger dem.
Der ligger mange timers leg og udforskning, og venter i en dykkermaske til børn. Det er en fantastisk måde for dem både at få en god teknik i vandet, men også gøre det hele lidt sjovere.
For de fleste børn elsker vand, og med en god dykkermaske på, bliver de helt klar til bare at slå sig løs. Så køb din dykkermaske til børn her hos Watery.dk, og få en række fordele med:
Så skynd dig at læg en ordre og gør din lille vandhund klar til vandleg og eventyr.
DINE SENESTE SØGNINGER
POPULÆRE SØGNINGER
Ingen resultater for ""
Ring til os
71 74 71 94Skriv til os
support@watery.dkÅbningstider
Ma-Fr: 08-22 / Lø-Sø: 16-22
Chat med os
I højre hjørne
søg Søg på hele Watery.dk