Lad os bare være ærlige: Udefra ser det skørt ud. Hvorfor i alverden skulle man forlade sin varme dyne en kold søndag morgen for at hoppe i en fryser af en havnefront eller en isbelagt sø?
Hvis du spørger os hos Watery - eller de tusindvis af danskere, der allerede er hoppet med på bølgen - er svaret simpelt: Du gør det for suset. Den følelse af absolut nærvær, når det kolde vand rammer huden, og varmen bagefter breder sig i hele kroppen.
Mange tænker på vinterbadning som en ekstrem sport, men i virkeligheden kan alle være med, hvis man griber det rigtigt an.
Vi har hjulpet utallige nybegyndere godt i gang, og vi ved, at forskellen på en "kold og træls oplevelse" og en "euforisk sejr" ofte ligger i forberedelsen og det rette grej.
Her får du vores bedste råd til at komme trygt i gang med vinterbadning.
Hvorfor vinterbadning godt for dig?
Når du sænker kroppen ned i det iskolde vand, får du det, vi kalder et "kuldechok". Det lyder voldsomt, men det er faktisk her, effekten sker. Din hjerne sender lynhurtigt signalstoffer ud i kroppen for at håndtere den ekstreme situation.
Du vil ofte opleve en udløsning af endorfiner, dopamin og serotonin. Det er kroppens egen "lykkemedicin", og det er præcis derfor, du ofte ser vinterbadere stå og grine højlydt eller føle en dyb ro, når de kommer op af vandet.
Fysiologisk sker der det, at dine blodkar trækker sig sammen for at holde varmen inde ved de vitale organer. Det får hjertet til at slå hurtigere og blodtrykket til at stige kortvarigt. Ifølge Hjerteforeningen er det netop derfor, det er vigtigt at vænne kroppen langsomt til kulden, så du undgår at overbelaste systemet.
Derudover peger forskning på, at regelmæssig vinterbadning aktiverer det brune fedt. I modsætning til det almindelige hvide fedt, arbejder det brune fedt aktivt på at forbrænde energi for at skabe indre varme. Mange oplever også, at de bliver mindre modtagelige overfor vinterens forkølelser, da kroppen bliver bedre til at håndtere stresspåvirkninger.
5 vigtige råd til sikker vinterbadning
Selvom vi elsker det kolde gys, skal man have stor respekt for vandet. Kulden kan få kroppen til at reagere anderledes, end du er vant til fra sommerturene ved stranden, og derfor handler den gode oplevelse først og fremmest om tryghed.
Vi anbefaler altid, at du følger disse 5 råd, inden du hopper i:
-
Gør det aldrig alene - brug makker-systemet: Det er hyggeligt at dele oplevelsen, men sikkerhedsmæssigt er det et must, når du hopper i det kolde vand. Især som nybegynder.
Kuldechokket kan i sjældne tilfælde gøre dig svimmel eller give krampe i musklerne, og så er det afgørende, at der står en ved kanten, som holder øje. Aftal f.eks. på forhånd: "Jeg holder øje med dig, mens du er i, og omvendt".
-
Styr dit åndedræt for at undgå hyperventilation: Når det iskolde vand rammer huden, vil din krop pr. refleks gispe efter vejret. Det er egentlig en helt naturligt reaktion, men det kan føre til hyperventilation, hvis du ikke tager kontrollen. Inden du går ud i det kolde vand, så tag nogle dybe, rolige indåndinger helt ned i maven. Tving skuldrene ned, og bevar den rolige vejrtrækning, mens du sænker dig ned i vandet. Det fortæller dit nervesystem, at der er ro på, og det mindsker risikoen for panik.
-
Gå roligt i og undgå hovedet under vand: Selvom det kan være fristende at "få det overstået" med et hurtigt spring, så anbefaler vi, at du altid bruger trappen og går roligt i.
Springer du i, får du et voldsommere kuldechok, og du risikerer at slå hovedet mod bunden eller isflager. Hold som udgangspunkt hovedet oven vande. Du mister op mod 70% af kropsvarmen gennem hovedet, og "brain freeze" indtræffer lynhurtigt, hvilket kan gøre dig desorienteret. Vil du absolut under, så brug en neoprenhætte.
-
Pas på "The After-drop": Mange nybegyndere bliver overraskede over, at de faktisk fryser mest efter turen. Fænomenet kaldes "The After-drop" (engelsk). Når du kommer op, begynder det kolde blod fra huden og lemmerne at blande sig med det varme blod inde ved dine organer. Det får din kropstemperatur til at falde yderligere 10-15 minutter efter, du er kommet op. Derfor gælder det om at få tørt, varmt tøj på hurtigt. Gerne en hue og uldsokker. Og få også gerne noget varmt at drikke, så du varmer kroppen op indefra.
-
Tjek forholdene grundigt før du klæder om: Vintervejret kan ændre badebroen til en skøjtebane på få timer. Brug to minutter på at tjekke, om stigen er isfri, og om der er strøm i vandet. Det giver en enorm tryghed at vide præcis, hvor du skal sætte fødderne, når du skal hurtigt op igen.
Er det hele voldsomt glat, så overvej nogle lækre neoprensko eller sokker, som giver dig bedre fodfæste.
Bedste udstyr til vinterbadning
Mange tror fejlagtigt, at vinterbadning handler om at lide mest muligt og fryse over det hele. Men hemmeligheden bag den gode oplevelse er faktisk at beskytte kroppens mest udsatte steder - nemlig hænder og fødder.
Når du pakker dine yderpunkter ind i neopren, fjerner du den stikkende smerte fra ekstremiteterne. Det betyder, at du kan slappe af og lade resten af kroppen nyde det kolde sus, uden at du mister følelsen i tæer og fingre. Det handler altså ikke om at undgå kulden, men om at styre den.
Her er de tre ting, der gør den største forskel:
-
Neoprensko og sokker:
Dine fødder er udsatte for både kulde og skarpe genstande. Et par neoprensko eller sokker er din vigtigste sikkerhed, da de beskytter mod skarpe muslingeskaller og sten på bunden, som du ikke kan se i vandet.
Samtidig sikrer den skridsikre sål, at du står fast på glatte badebroer, mens neoprenen holder tæerne varme.
Se vores kategori af neopren badesko her.
-
Neoprenhandsker:
Hænderne bliver lynhurtigt kolde og stive. Med et par neoprenhandsker beskytter du de udsatte led, så du bevarer finmotorikken. Det gør det langt nemmere at få tøj på igen bagefter, og giver dig overskud til at nyde opholdet i vandet.
Se vores kategori af neopren handsker her.
-
Badeponcho og hue:
Når du kommer op, er vinden din modstander. En hue stopper det store varmetab fra hovedbunden, mens en badeponcho giver læ for blæsten og fungerer som et mobilt omklædningsrum.
Se vores kategori af vinterbader-udstyr her.
| Udstyr | Hvilket problem løser det? | Vores råd |
| Neoprensko | Beskytter mod skarpe muslingeskaller, giver fodfæste på glatte broer og varmer tæerne. | Vælg en model med en solid gummisål for maksimal beskyttelse. |
| Neoprenhandsker | Beskytter hænderne mod kulden, så du bevarer førligheden i fingrene. | Tag dem på som det første, før du går ud i kulden. |
| Badeponcho | Skærmer kroppen mod den kolde blæst efter dyppet. | Vælg en model med hætte og lommer for ekstra komfort. |
| Hue | Stopper varmetabet fra toppen af hovedet. | Hav altid en ekstra tør hue med til hjemturen. |
Rabatkoden kan bruges af alle nye kunder på alle produkter på hjemmesiden, inklusiv de produkter, som anbefales her i artiklen. Hvad venter du på? Få mere ud af din tid i og på vandet!
FÅ EN RABATKODE MED 10% RABAT
Hvornår kan man kalde det vinterbadning?
Hvornår går man fra at være "almindelig badegæst" til at være "vinterbader"? Selvom navnet antyder, at det kun foregår i vintermånederne, er definitionen faktisk bundet op på temperaturen.
En udbredt tommelfingerregel er, at det kaldes vinterbadning, når vandtemperaturen er under 10 grader.
I Danmark betyder det rent praktisk, at sæsonen strækker sig over flere årstider - typisk fra oktober til maj. Du behøver altså ikke vente på sne og frost; så længe vandet er under 10 grader, kan du officielt kalde dig vinterbader. 🎉
Hvor længe skal man være i vandet ved vinterbadning? Du behøver ikke være i vandet i flere minutter for at få effekten. For langt de fleste er 10-30 sekunder rigeligt til at udløse de gode signalstoffer og få gang i blodomløbet. Som nybegynder handler det ikke om at slå rekorder, men om at mærke suset og komme op, før du bliver underafkølet. Forbrænder man kalorier ved vinterbadning? Ja, vinterbadning øger din forbrænding. Når kroppen udsættes for ekstrem kulde, skal den arbejde hårdt for at opretholde kropstemperaturen, hvilket kræver energi. Aktiviteten i det brune fedt øges, hvilket sætter gang i kalorieforbrændingen – men se det som et sundt supplement til din livsstil, snarere end en mirakelkur. Hvor ofte skal man vinterbade for at det virker? Forskning tyder på, at hvis du vinterbader 2-3 gange om ugen, opnår du de største sundhedsmæssige fordele, da kroppen vænner sig til at håndtere stresspåvirkningen. Men selv en enkelt tur i weekenden giver mentalt overskud og velvære. Må man få hovedet under vand? Vi anbefaler som udgangspunkt, at du holder hovedet oven vande, især som nybegynder. Du mister en meget stor del af din kropsvarme gennem hovedet, og det iskolde vand kan give "brain freeze" og desorientering. Vil du gerne have hovedet under, bør du bruge en neoprenhætte for at holde på varmen.
Tidligere elitesvømmer og stifter af Watery
Daniel har over 10 års erfaring i svømmebranchen og har udviklet produkter til vinterbadning i mange år. Han står bag Watery, hvor han kombinerer sin passion for svømning med ekspertise i udstyr og rådgivning.
