20% EKSTRA PÅ WATERY SVØMMEBRILLER!

Brug koden: JUL-BRILLER

00 00 00

KÆMPE JULEUDSALG! [Op til 77%]

Vandtemperaturer til Open Water svømning

Her kan du læse mere om, hvordan vandtemperaturerne i Danmark arter sig, og hvad du skal være opmærksom på, når du skal ud og dyrke Open Water-svømning.

Vandtemperaturer til Open Water svømning
Indholdsfortegnelse

I princippet kan du tage en svømmetur i havet hele året rundt, men der er bare nogle tidspunkter, som er mere oplagte til at dyrke åbenvandssvømning end andre. Hvis du skal træne op til konkurrencer, eller hvis du bare gerne vil kunne være i vandet i længere tid ad gangen, er der flere forhold at tage hensyn til. Det drejer sig først og fremmest om vandtemperaturerne, og relateret til disse er så påklædning, lokation og tidspunkt på året. 

DMIs vandtemperatur - målinger 2019

Her kan du se, hvordan de gennemsnitlige vandtemperaturer og dermed badetemperaturer var i Danmark i 2019. Som det fremgår, kan der være store forskelle fra måned til måned. Det samme gælder naturligvis fra år til år, men her ligger niveauet dog mere stabilt.

Hvis du synes, badetemperaturerne i sommermånederne ser lave ud, er det, fordi der er tale om gennemsnit. Der er ofte dage i løbet af månederne, hvor havtemperaturerne kommer op på over 20 grader, men størstedelen af tiden ligger de altså under. 

Herudover er der regionale forskelle, og de kan faktisk også adskille sig meget fra hinanden. Vandtemperatur i Svendborg og vandtemperatur i Aarhus er ikke nødvendigvis den samme. Det kan du læse mere om og se illustreret længere nede. 

Vandtemperatur uden våddragt

Hvis du er vant til at dyrke åbenvandssvømning, har du helt sikkert en våddragt eller to liggende i bilen. Dem kan man simpelthen ikke undvære. Men hvornår skal du egentlig lade våddragten ligge i bilen? Det er der delte meninger om, men en god grundregel er, at du i vand over 20 grader ikke behøver at tage din våddragt på. 

Grunden til dette er, at du hurtigt vil få det alt for varmt med den på. Du ved sikkert, at det trods alt kan være lidt besværligt at skulle hoppe i og ud af dragten hele tiden, og derfor er der ingen grund til at bruge den unødigt. Hvis du står stille i vandet, er 20 grader ikke nødvendigvis så varmt, men når du svømmer, er det en anden sag. Så begynder sveden hurtigt at opvarme din krop så meget, at det bliver decideret ubehageligt for dig, og så skal du op for at smide dragten igen. Derfor kan du lige så godt springe dette over og helt undlade dragten, hvis vi er så heldige, at vandtemperaturen når over de 20 grader.

Her kan du se et eksempel på vandtemperaturerne i Danmark for en dag i 2020. Du kan selv tjekke kortet her for at se den nuværende vandtemperatur: http://servlet.dmi.dk/vandstand/servlet/ImageServlet?type=Vandtemperatur&pres=Oversigt&stat=-&date=-.

Som du kan se, er der over to graders forskel fra det varmeste sted i Danmark til det koldeste, hvis vi ignorerer Bornholm. Inkluderes Bornholm bliver forskellene endnu større. Derfor har det relativt stor betydning, hvor i landet du dyrker åbenvandssvømning. Nogle steder er typisk varmere hele sæsonen igennem end andre. De varmeste steder i landet tæller på dette kort vandtemperaturer på Helsingør, ved Gedser og omkring Lemvig, imens de koldeste steder er omkring Skagen og altså Bornholm.   

Naturligvis kan du ikke gøre så meget ved, hvor du bor henne. Til gengæld kan du være opmærksom på, hvor du booker ferie, og i hvilke farvande eventuelle stævner afholdes. På den måde kan du forberede dig på det vand, du skal svømme i, og du kan udforske forskellige badetemperaturer ved at rejse rundt i landet. 

FÅ EN RABATKODE MED 10% RABAT

Rabatkoden kan bruges af alle nye kunder på alle produkter på hjemmesiden, inklusiv de produkter, som anbefales her i artiklen.

Hvad venter du på? Få mere ud af din tid i og på vandet!

Succes!

Hvornår er vandet varmt nok?

Igen er det lidt et spørgsmål om holdning, men der er nogle generelle retningslinjer, du kan gå efter. 

Under 5 grader

Når vandet er under 5 grader, er det simpelthen for koldt. Selv med våddragt kan du ikke holde til det, og det kommer til at blive en yderst ubehagelig oplevelse, hvis du prøver. Det kolde vand gør ondt mod kroppen, og du kan simpelthen ikke holde dig varm nok til for alvor at kunne svømme.

6-10 grader

Det er stadig meget koldt, og det vil være ubehageligt for den hud, som ikke er dækket af våddragten. Du kan dog godt svømme i det, så længe du tager de rette forholdsregler. Det er en god idé at holde pauser, så de udsatte dele af din krop kan få lov til at hvile over vandet. 

Du kan cirka være i vand mellem 6 og 10 grader i 30 til 45 minutter. Herefter begynder det at være så koldt, at det ikke længere er forsvarligt.

11-14 grader

Vandet begynder at nærme sig temperaturer, som er velegnede at svømme i. Det kan stadig være smertefuldt for hænder og ansigt til at begynde med, og du skal ikke tilbringe flere timer i vandet. Dog kan du godt holde til en times tid eller lidt mere. 

Hvis blot du forbereder dig godt og medbringer neoprensokker og hætte foruden din dragt, kan du sagtens få en god oplevelse i vandet. Det bliver dog ved med at føles koldt, men det er ikke decideret ubehageligt som ved de lavere temperaturer. 

15-19 grader

Nu er det ikke længere det store problem at hoppe i havet og svømme afsted. Kroppen skal stadig vænne sig til det, men når du først er kommet i gang, kan du blive ved i flere timer, hvis solen er fremme. 

Vandet er nu nærmere frisk end decideret koldt, så længe du har din våddragt på. Det kan dog stadig tage noget tid at genvinde varmen, når du kommer op ad vandet. Hvis du er kuldskær, er det en god ide at bruge neoprensokker. 

20 grader

Her er det som sagt unødvendigt for de fleste at anvende våddragt. Du skal selvfølgelig gøre det, der passer dig bedst, så hvis du har tendens til at fryse, kan du starte med at tage den på og så tage den af, når det bliver for varmt. 

Temperatur og påklædning

Her kan du få et overblik over, hvilken påklædning, der passer til hvilke badetemperaturer. Som sagt kan du nemlig svømme under de fleste forhold, medmindre vandet er decideret iskoldt, men der kræver naturligvis, at du klæder dig korrekt på. 

De lave temperaturer – 6 til 14 grader

Her skal du virkelig klæde dig godt på. Ifør dig en god neoprendragt med et tykt lag neopren, neoprenstrømper, neoprenhætte og også gerne neoprenhandsker. 

Det er herudover en god idé at have større svømmebriller, som beskytter mod kulden, og du kan med fordel tage skiundertøj på indenunder din våddragt. Det bliver ganske vist vådt, men er stadig med til at skabe et beskyttende og varmende lag, fordi våddragten jo sørger for, at din krop varmer sig selv op.

Mellemtemperaturerne - 15 til 20 grader

Nu behøver du ikke så meget andet end din dragt. Som sagt kan sokker også være fine, hvis du har tendens til at fryse. Hvis du synes, det næsten bliver for varmt, når du nærmer dig de 18-19 grader, kan du overveje en våddragt med korte arme og ben. Så holdes din torso stadig varm af neoprenen, imens resten af din krop er direkte i kontakt med vandet. Det giver både fin bevægelighed og hjælper altså også, hvis du begynder at have det for varmt.

De høje temperaturer – 20+ 

Som sagt vil langt de fleste kunne undvære våddragten, når temperaturerne kommer herop. Du kan dog igen bruge en dragt med korte arme og ben, hvis du ikke helt synes, vandet er varmt nok. 

Det er altid en god idé at bruge badehætte og svømmebriller, ligegyldigt hvilken temperatur vandet har. Det er først og fremmest af tekniske årsager, men det har du sikkert allerede styr på, hvis du er vant til at dyrke åbenvandssvømning eller svømmesport i svømmehaller. 

Vær altid opmærksom på hypotermi 

Hypotermi kan være livsfarligt, og derfor er det yderst vigtigt, at du kender tegnene på det. Det er en tilstand, hvor din kropstemperatur kommer ned under 35 grader. Den kan komme helt ned på 30 grader, hvor det bliver allermest alvorligt og livsfarligt. 

Symptomerne på hypotermi udvikler sig langsomt, men er kendetegnede ved langsom tale og nedsat evne til at tænke klart. Fordi det ikke kommer pludseligt, kan det være svært at spotte, så ved lave vandtemperaturer er det altid en risiko, der skal tages med i overvejelserne.

Hypotermi påvirker kroppen således:

  • Stofskiftet bliver lavere
  • Du forbruger mindre ilt og danner mindre kultveilte
  • Du holder op med at ryste, selvom du stadig fryser meget
  • Hjertet arbejder mindre og mindre
  • Pulsen falder
  • Blodet løber langsommere rundt i kroppen, hvilket øger risikoen for blodpropper
  • Til sidst holder du op med at trække vejret

Der er altså tale om en yderst farlig tilstand, der kan have døden til følge. Hvis du begynder at opleve symptomer, imens du er i vandet, skal du gå op med det samme. Du må aldrig begynde at gnide på kroppen for at varme den op, da det kan føre til hjertestop. I stedet skal kroppen gradvist varmes op ved hjælp af påklædning. 

Det kan være farligt at udsætte en person med hypotermi for høj pludselig varme, da hun eller han ikke nødvendigvis er i stand til at mærke forbrændinger. Derfor anbefales det, at kropstemperaturen hæves langsomt og sikkert. Ligeledes må du aldrig forsøge at opvarme kroppen ved hjælp af alkohol. Det har ikke en varmende effekt, men kan i modsat fald forværre tilstanden, fordi det svækker kroppen, som allerede er svag ved nedkølingen.

Hvis du dyrker åbenvandsvømning ved lave temperaturer, skal du først og fremmest undgå at være for længe i vandet. Herudover er den rigtige påklædning, som forslået overfor, en god sikring imod den farlige tilstand.

Sådan sikrer du dig imod uheld

Der er bare flere risici forbundet med Open Water-svømning end ved svømning i svømmehallen. Det behøver dog ikke at afholde dig fra at hoppe i havet, så længe du tager de rette forholdsregler. 

Du skal naturligvis være opmærksom på, at du har det rette udstyr, og at du kun køber våddragter af god kvalitet. Mange steder på nettet kan man købe billige dragter fra tvivlsomme hjemmesider, men du gør dig selv en kæmpe bjørnetjeneste ved at investere i sådan en. Du har nemlig ingen garanti for, at de virker, som de skal. Derfor er det langt bedre at købe fra etablerede og pålidelige mærker, som har gjort det til deres mærkesag at sikre dig en god og sikker åbenvandsoplevelse.

Der er ligeledes supervigtigt, at du er opmærksom på, hvor længe du bliver i vandet. Vi svømmere er ofte stædige og villige til lige at gå det ekstra mil for at opnå bedre resultater. Selvom det på mange måder er en nyttig indstilling, så kan den være farlig, hvis du tager den for langt. Når du svømmer på åbent hav, skal du altid lytte til din krop. Hvis det begynder at føles, som om du ikke kan klare mere, så skal du gå op. Det er herudover vigtigt, at du forholder dig til de anbefalede tidsintervaller i forhold til vandtemperaturen. Ingen kan tåle at tilbringe flere timer i 10 grader varmt vand, ligegyldigt hvor meget vindermentalitet vi ellers har.

Endelig kan du forebygge mange uheld ved at have en makker med dig. I kan både støtte hinanden i forhold til jeres træning, men vigtigst af alt kan I holde øje med, at I begge er okay. Hypotermi er meget svært at opdage selv, så især når temperaturerne er lave, er det faktisk decideret uforsvarligt at tage ud alene. En makker kan minde dig om, når det er tid til at forlade vandet, og så kan I selvfølgelig også presse hinandens hastigheder i vandet, så du vinder på alle måder. Måske har du en ven i din triatlonklub, men hvis det ikke er tilfældet, kan du ofte finde andre åbenvandssvømmere på nettet, som leder efter en træningsmakker. Når du har fundet din perfekte åbenvandskammerat, kan du kaste dig ud i at afprøve de lavere temperaturer – og så føles det pludselig meget rarere, når vandet pludselig begynder at nærme sig de 17-18 grader!

 

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/akutte-sygdomme/sygdomme/varme-kulde-skader/nedkoeling-hypotermi/

https://swimout.dk/2014/vandtemperatur/

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/akutte-sygdomme/sygdomme/varme-kulde-skader/nedkoeling-hypotermi/

 https://www.dmi.dk/nyheder/2017/status-hvilken-temperatur-har-dit-badevand/

Anbefalet til dit køb

32% køber disse produkter sammen med din kurv

Luk
  • Søgeresultater
  • Produkter

Søgeresultater

    Ingen resultater for ""

    Spørg vores kundeservice

    Ring til os

    71 74 71 94

    Skriv til os

    support@watery.dk

    Åbningstider

    Ma-Fr: 08-22 / Lø-Sø: 10-22

    Chat med os

    I højre hjørne