I vurderelsen af de mange svømmehaller har jeg gået ud fra de ting, jeg som svømmer har følt som vigtige. Det er kommet ned til følgende ting:
- Varmen inde i svømmehallen
- Pladsen til svømmere/trænere/tilskuere/bag skamlerne
- Luftfugtigheden
- Adgang til afsvømningsbassin
- Gode muligheder for landopvarmning
- Antal baner
- Selve bassinets udformning (lige dybt over det hele, gode skamler osv.)
OBS! Kun 50 meter-bassiner er medtaget i vurderingen
1. Danmarks bedste svømmehal: Herning svømmehal - Herning
Tjekker jeg ovenstående kriterier igennem endnu engang, så ligner Herning Svømmehal mere og mere den komplette svømmehal. Ganske enkelt.
På trods af over 500 svømmere til DJM før sommerferien, så blev der foralvor aldrig rigtig varmt inde i svømmehallen. Man kunne sagtens holde til at sidde derinde i hele afsnit uden at begynde at koge. Dette skyldtes nok også den gode fugtighed.
Desuden er der både mulighed for ophold af både svømmmere/trænere og tilskuere på begge sider af bassinet - rimeligt unikt i forhold til danske standarder. Her er der rent faktisk plads til alle uden, at man skal sidde ovenpå hinandens lår.
Der er tilmed også mulighed for afsvømning i flere bassiner, ligesom der er rig mulighed for at varme op overalt.
Svømmehallen er bygget med 10 baner på hver 2,5 meter. Præcis som en olympisk pool. Også er der for engangsskyld 2 meter dybt hele vejen ned - uden undtagelse. Det giver en utrolig ro, når man ligger og svømmer. En lille men vigtig detalje, som bare understreger denne kåring er, at trapperne ikke er placeret direkte nede i vandet - på den måde undgår man dårlige sammenstød.
Alt i alt en temmelig komplet svømmehal, hvor der er tænkt rigtig mange gode tanker i forhold til at skabe en verdensklasse svømmehal - hvilket de i Herning er lykkedes pænt godt med.
2. Hjørring Park Vendia - Hjørring
Hjørrings forholdsvis nye svømmehal indtager i denne vurdering en flot 2. plads. De eneste minusser er reelt den manglende adgang til afsvømningsbassin, samt at der kun er 8 baner. Ellers har de lavet en fantastisk svømmehal i Hjørring, hvor der ikke bliver for varmt selv med 500 svømmere og trænere, der er plads til nok til alle på begge sider af bassinet, luftfugtigheden er god og behagelig, der er uendeligt plads til landopvarmning ude bagved svømmehallen og selve bassinenet har en behagelig bund og de moderne skamler.
FÅ EN RABATKODE MED 10% RABAT
Rabatkoden kan bruges af alle nye kunder på alle produkter på hjemmesiden, inklusiv de produkter, som anbefales her i artiklen.
Hvad venter du på? Få mere ud af din tid i og på vandet!
3. Bellahøj svømmestadion - København
Københavns stolte svømmestadion, Bellahøj, indtager her en 3. plads i tæt kamp med 4. pladsen. For der bliver desværre rigtig varmt inde i Bellahøj, når den først fyldes op med svømmere, tilskuere, trænere osv. Desværre også så varmt, at det nogen gange ikke er til at holde ud. Dette kan også mærkes i forhold til luftfugtigheden, som heller ikke er det bedste - dette skyldes nok de efterhånden mange år på bagen. Tilgengæld er der en masse plusser, heriblandt at Bellahøj svømmestadion nok er den svømmehal med allermest plads til alle, der er adgang til afsvømningsbassion, mindre mulighed for landopvarmning, 10*2,5m baner og bunden er lige dyb hele vejen ligesom der er gode skamler (tilmed i begge ender).
4. Danmarks Svømmestadion - Esbjerg
Svømmestadionet i Esbjerg indtager her en 4. plads. Det bedste med denne svømmehal er nok, at den formår at holde temperaturen inde i hallen forholdsvis lav, ligesom der er uendelig plads til både trænere, svømmere og tilskuere. Dog er svømmehallen desværre også lavet mod offentlige gæster, så der er ingen adgang til afsvømning ligesom selve bassinet er lavet med dybere ende i den ene ende. Dette betyder dog ikke det store igen, så alt i alt er Danmarks Svømmestadion en lækker og dejlig svømmehal, at holde svømmestævner i.