Den første træning efter sommerferien går som regel ganske okay, den anden går strålende og så begynder man at blive træt, fordi man ikke har trænet regelmæssigt i et par uger. Det er helt naturligt og man kan kun undgå det ved at træne regelmæssigt henover sommerferien. Efter sådan en smøre, så lyder det næsten som om, at sommerferie er en dårlig ting, men det er slet ikke det vi vil frem til. Sommerferien er en god mulighed for at få ladet op og tænkt over, hvad man vil med sin svømning eller træning generelt.
FÅ EN RABATKODE MED 10% RABAT
Rabatkoden kan bruges af alle nye kunder på alle produkter på hjemmesiden, inklusiv de produkter, som anbefales her i artiklen.
Hvad venter du på? Få mere ud af din tid i og på vandet!
Det bedste eksempel på dette i nyere tid er vores alles Pernille Blume, som holdte en længere pause blot et år inden hendes triumf i Rio. Netop at få tænkt over, måske endda skrevet ned, hvad man vil opnå med sin træning er helt ideelt at få gjort i sommerferien, fordi der er det hele lidt på afstand og man kan rigtig mærke efter, hvad der er det rigtige for en selv. Desuden er en sæsonstart en oplagt mulighed for nye ting. Tænk over hvad, der fungerede i forrige sæson og hvad der ikke gjorde, så har du nu en enestående mulighed for at ændre dette.
Watery's forslag til en god sæsonstart:
- Nedskriv målsætninger for den kommende sæson. Så husker du dem også i mørke/svære perioder.
- Tænk over hvilke ting, der skal til for at indfri disse målsætninger. (Ændringer i forhold til sidste sæson?)
- Fokus på gode vaner. (Vaner kan snildt holde hele sæsonen, hellere gode end dårlige. Eksempelvis gode tekniske vaner, spisevaner, højt fremmøde etc.)
4.56/5
Watery trekantede badebukser til mænd - Budgie Eco - Mørkeblå
- Husk på progression. Hellere starte blødt ud og holde sæsonen ud. Som Abraham Lincoln sagde: "I am a slow walker, but I never walk back." Altså hellere små skridt og kontinuitet end at brænde sammen før du når dit mål.
Med det, håber vi alle nyder det sidste af sommerferien og ønsker alle en rigtig god sæsonstart.