15% EKSTRA RABAT PÅ OUTLET 🟡🔥

Rabatkode: 15-OUTLET

00 00 00

SPAR OP TIL +70% | +15% PÅ OUTLET!

Sådan forbereder du dig på den udendørs træningslejr

Står du og skal til at deltage i din første udendørs træningslejr, eller skal du bare lige have opfrisket rutinerne? Så er denne artikel lige noget for dig. På Watery.dk har vi samlet alle de gode fif og råd, så kan du kan blive klar til at svømme under åben himmel!

Sådan forbereder du dig på den udendørs træningslejr
Indholdsfortegnelse

 

 

1.

Det første fif har du sikkert hørt dine forældre fortælle dig hundrede gange før, men husk nu den solcreme. Måske er du en af de heldige, der kan stå imod solens varmende stråler, når du er på ferie med dine forældre og vandrer rundt ude i den badende sol, men når først du ligger i vandet, er solen altså nådesløs. Dette skyldes, at solens stråler bliver reflekteret i vandet. Derudover er det ikke bare vigtigt, at du anvender solcreme, solcremen du anvender, skal også have høj solfaktor og være vandfast. Det er nemlig desværre kun de færreste solcremer, der holder under et helt træningspas.

2.

Det andet fif er det, som jeg personligt vurderer som det vigtigste, og det fif som jeg personligt har måttet lære på den hårde måde; husk svømmebriller med mørke glas og spejl. Det er ingen hemmelighed, at man ikke kan kigge lige op på solen, men med et par gode svømmebriller kommer du tæt på. Så skal du have bare en lille chance for at orientere dig i det udendørs bassin, er du nødt til at anvende et par mørke svømmebriller. Er du ligesom jeg ikke vild med at træne under mørke forhold, skal du ikke være bange for at vælge et par ekstra mørke linser. Udendørs under morgen- og middagssolen kan dine svømmebriller nemlig ikke blive for mørke. Er du stadig i tvivl om, hvilket par svømmebriller du skal anskaffe dig til den udendørs træningslejr, kan jeg klart anbefale vores nye brille fra View i farven black/smoke. Denne brille har ud over at være utrolig komfortabel både mørke glas og et spejl på linsen, der virkelig formår at bremse solens stråler. Brillen koster 299,95kr på hjemmesiden. (OBS! Denne brille er uden gummi på glasset omkring øjnene!)

3.

Det tredje fif er klipklapper. Hvor simpelt det end lyder, er det faktisk utrolig smart! I udlandet og især i de sydlige lande bliver man nemt snydt af det varme klima i solen. Det er bare ikke altid, at der er lige så varmt i skyggen. Specielt de kolde sten omkring bassinet i skyggen kan være kolde. Med et par klipklapper skåner du dine fødder for det kolde og til tider ulækre underlag. Det er langt fra skrøner, at man ofte ser topatleter komme hjem med forkølelse og lungebetændelse efter træningslejre i syden med op mod 25° varmt vejr. Så gør din krop og din proces den lette tjeneste at medbringe et par klipklapper, som jo oven i købet også er en hurtig sko, når man lige hurtigt skal tilbage til hotellet eller lejligheden.

Watery Elite svømmebrille - Murphy Active - Hvid/blå

Watery Elite svømmebrille - Murphy Active - Hvid/blå

195 kr.265 kr.

4.

Det fjerde fif er; undgå nu de akavede tanlines. Den første tjeneste, du kan gøre dig selv her, er, at sætte din badehætte lidt nærmere hårgrænsen. Bryder du dig ikke om dette, skal du selvfølgelig bare lade badehætten sidde, da du trods alt er på træningslejr for at træne og ikke for at se godt ud. Vil du nu alligevel gerne have en flot tanline og er kvindelig svømmer, kan jeg klart anbefale dig at købe en træningsbikini. Med en træningsbikini undgår du, at hele din overkrop bliver hvid og på grænsen til gennemsigtig sammenlignet med dine andre solbrune lemmer. Derudover er det altså bare en anden oplevelse at træne i en bikini. Med en bikini får man lov at mærke vandet på hele kroppen, hvilket er en ubeskrivelig herlig følelse. Forskellen på en træningsbikini og en  almindelig bikini er, at træningsbikinien sidder bedre fast på kroppen, og dermed tillader dig ubesværet at gennemføre din træning, uden at du skal bekymre dig om at tabe hverken over- eller underdel. Mangler du en ny træningsbikini, kan jeg anbefale de flotte Fabiola Molina bikinier, som er en nyhed på Watery.dk. På Watery.dk kan du købe over- og underdel hver for sig, hvilket er smart, hvis du ligesom jeg langt fra bruger samme størrelse i over- og underdel.

 

https://www.watery.dk/collections/bikini

5.

Det femte fif er energidrik med elektrolytter. Uanset om du er flittig bruger af energidrik eller aldrig har prøvet det før, er det værd at overveje at anskaffe noget energidrik med elektrolytter, hvis du skal på udendørs træningslejr. Træningslejr og i den grad udendørs træningslejr tærer hårdt på kroppen. Som atlet er det din opgave, at forberede dig bedst muligt til hvert eneste træningspas, og en god energidrik kan hjælpe dig godt på vej. Når du træner udendørs, sveder du mere end du gør, når du træner indendørs grundet det noget varmere miljø. Når du sveder skiller kroppen sig af med væske, som er bundet som saltvand. Ud over at det er vigtigt, at du får tilstrækkeligt med væske og energi, som du får gennem en klassisk energidrik, er det altså vigtigt, at du også får ekstra salt/elektrolytter (for at undgå tilstanden vandforgiftning). En energidrik med elektrolytter kan du købe dig til eller blande selv (saftevand (ikke sukkerfri) og en knivspids salt). Skal du flyve til udlandet, anbefaler jeg dog, at du skaffer dig en energidrik på pulverform, som kan blandes op. Dette sparer dig både for plads og våde uheld i kufferten. På Watery.dk har vi netop fået et stort parti ind af energidrik, energidrik med elektrolytter og rene elektrolytter fra Purepower. Du finder produkterne her: https://www.watery.dk/

 

FÅ EN RABATKODE MED 10% RABAT

Rabatkoden kan bruges af alle nye kunder på alle produkter på hjemmesiden, inklusiv de produkter, som anbefales her i artiklen.

Hvad venter du på? Få mere ud af din tid i og på vandet!

Succes!

6.

Det sjette fif er; restituer smart. Hvor tiltrækkende den bagende sol end virker, restituerer du altså bare bedre i skyggen/inden døre. Dette skyldes, at kroppen skal bruge umådelig store mængder energi på at restituere huden, efter man har udsat den for solens hårde stråler. Og her prioriterer kroppen altså huden før din ømme muskler. Dermed ikke sagt, at det er forbudt at nyde den varme sol.

7.

Det syvende fif er; husk varmt tøj til dryland. Selvom der er varmt i middagstimerne kan der være noget så koldt om morgenen og i de sene aftentimer. Skal du derfor træne tidligere end kl. 8.00, kan jeg klart anbefale dig, at putte et par lange bukser og en varm trøje i kufferten. Der kan nemlig være ufatteligt koldt om morgenen, selvom man befinder sig syd for grænsen.

Watery badehætte - Eco Signature - Sort
🔥 Under 30 tilbage
🔥
Testvinder
(4)

119 kr.

 

Watery våddragt til børn - Calypso Langærmet - Grå/sort
Vælg størrelse
-22%
Se størrelser
(23)

315 kr.

405 kr.

Watery svømmenet - Ultra Light 40L - Orange
🔥 Under 30 tilbage
-16%
🔥
Testvinder
(26)

185 kr.

219 kr.

Watery snorkelsæt til voksne - Fisher/Cliff - Hvid
-14%
(2)

445 kr.

519 kr.

8.

Det ottende og sidste fif er vaseline. Som skrevet tidligere, er solen ufattelig hård ved huden. Dette resulterer desværre ofte i eksem og tør hud, der skaller af. Ud over at bruge store mængder creme, kan du benytte dig at mirakelmidlet vaseline. Vaseline har den fantastiske effekt, at det mindsker friktionen imellem forskellige hudflader, fx imellem overarm og siden af ribbenene. Dette er ingen langvarig løsning, men det mindsker smerten ved den tørre hud.

Er du på udendørs træningslejr, og har du et lækkert billede eller et godt fif, som du vil dele med fællesskabet? Så del dit billede på instagram med hashtagget #WateryLife.

 

Anbefalet til dit køb

32% køber disse produkter sammen med din kurv

Luk kvikshop
Luk
  • Søgeresultater
  • Produkter

Søgeresultater

    Ingen resultater for ""

    Spørg vores kundeservice

    Ring til os

    71 74 71 94

    Skriv til os

    support@watery.dk

    Åbningstider

    Ma-Fr: 08-22 / Lø-Sø: 10-22

    Chat med os

    I højre hjørne