En personlig beretning fra Daniel : ALL-IN på Watery.dk nu (næsten...)

8 måneder og 24 dage er der nu gået med Watery.dk helt præcist. Undskyld, men sh**t det er gået stærkt, og hvilken vild rejse det indtil videre har været. Jeg husker stadig lanceringen d.

En personlig beretning fra Daniel : ALL-IN på Watery.dk nu (næsten...)
Indholdsfortegnelse

1 Oktober 2016 som var det i går, ligesom en del op og nedture også står klare for mig lige nu. Også er jeg nu kommet til et punkt, hvor jeg har været nødt til at vælge mellem to ting, som betyder helt ufatteligt meget for mig begge. En beslutning som blev langt sværere, end jeg først lige havde regnet med, og som fremover får kæmpe betydning for Watery..

Men vi starter lige et helt andet sted. Nemlig i Kolding i Februar 2016. Her gik det nemlig for alvor op for mig, at jeg var nødt til at starte Watery.dk uden at vide at det skulle hedde Watery. Eller være Watery. Jeg vidste bare at det var mit kald.

Inden jeg vidste af det havde jeg hyret et webbureau til at designe og programmere webshoppen, en ven til at designe logoet og jeg selv var gået i gang med at gennemtænke hele konceptet, skrive tekster, bestille produkter hjem og ikke mindst gået i kamp med statsforvaltningen om at få lov til at opstarte virksomheden selv. En kamp jeg desværre endte med at tabe.

Lanceringen d. 1 Oktober 2016

Men ikke desto mindre kunne jeg d. 1 Oktober slå dørene op til det der nu var blevet til Watery.dk (se det første billede - forsiden af Watery.dk på åbningsdagen.. Hvorfor to af de samme billeder, Daniel?!?). Én uge eller to forinden havde jeg stolt siddet ovenpå en masse kasser med svømmeudstyr og badetøj i sammen med min lillebror (det er ham der pakker mange af jeres bestillinger i dag ;)), samt haft en masse tomme reoler inde på mit værelse nede i kælderen, som senere skulle blive fyldt op med varer. På dette tidspunkt havde jeg ingen anelse om hvad der virkelig ventede mig fremover. Jeg var vel bare ung og naiv.

Succeser og nedture siden lanceringen

Men det ved jeg så til gengæld nogenlunde i dag. Her 8 måneder og 24 dage senere. I mellemtiden er der nemlig sket en hel del i Watery.dk, og for at være ærlig har der i denne tid ligesom i alle forretninger været både store successer, hvor jeg har rendt huset rundt og skreget af glæde i halve timer, men også episoder, som har fået mig til næsten at give op og holdt mig vågen i flere nætter, og nok også fremskredet en tåre eller tre.

Watery motions svømmebriller - Raven Active - Grå/Lyseblå

Watery motions svømmebriller - Raven Active - Grå/Lyseblå

205 kr.289 kr.
(49)

4.67/5

Af højdepunkter indtil videre i Watery vil jeg specielt nævne:

  • +2000 tilfredse kunder serviceret (9,2 på Trustpilot og 5/5 på Facebook)
  • Udvidet antallet af mærker fra 6 til meget snart 15
  • Omtalen i Børsen, TV Syd, Jyllands Posten, Horsens Folkeblad mfl.
  • Sponsoraftaler med 1 nordisk og 2 danske mestre i svømning + 1 OL-svømmer
  • Produceret mine egne badehætter og svømmeplakater
  • Været ude til 3 weekendstævner med DK's største svømmebod
  • Opstartet en seriøs svømmeblog med 6 seje tilknyttede skribenter.
  • Have samlet Danmarks største udvalg af Svømmeudstyr og badetøj
  • Nomineret til årets "Young Star" til iværksætterprisen 2017
  • Black Friday sidste år, som gik helt amok

Dertil har der selvfølgelig også været en del nedture. Det har på ingen måde altid været en dans på roser, og som den meget anvendte floskel siger: Det har krævet sved, blod og tårer at nå dertil, hvor Watery.dk er i dag.

En stor personlig beslutning

Ift. hvor Watery.dk er nu og hvor jeg tænker det skal hen, så er jeg personligt i hvert fald kommet til en skillevej nu. 

Det er jo nemlig ingen hemmelighed at jeg selv har svømmet en hel del år. Faktisk helt præcist 11 år ud af mine efterhånden 18 år. Og de seneste 7 år på konkurrence niveau, og så de sidste 2,5 år som fast svømmer på klubbens førstehold med alt hvad det indebære fra 8 ugentlige træninger, træningslejre i ind- og udland, svømmestævner osv. Under hele denne rejse i klubben har jeg altid været været "ham som har kæmpet for at blive den bedste uden aldrig at være det", hvorfor jeg nok også er blevet kåret til både "Årets vandhund", "Årets talent" og "Årets årgangsvømmer" i klubben (som jeg er super stolt over), men jeg blev bare aldrig den bedste og gør det heller aldrig har jeg stille og roligt indset. Også er jeg sådan et menneske, at når jeg ikke rigtigt har udsigt til nogensinde at blive den bedste, så mister jeg stille og roligt motivationen.

Og det er det der grundlæggende er sket over de sidste par måneder for mig. Motivationen til elitesvømningen er simpelthen forsvundet. Så derfor har jeg valgt at stoppe på første holdet i klubben. Den personligt sværeste beslutning nogensinde for mig. I forlængelse af dette valgte jeg også at melde fra til DJM som jeg ellers var kvalificeret til, som bliver svømmet i disse dage i Esbjerg (men hvor vi i øvrigt har 2 seje Watery-ambassadører svømmende, samt utroligt mange af vores kunder :-)).

FÅ EN RABATKODE MED 10% RABAT

Rabatkoden kan bruges af alle nye kunder på alle produkter på hjemmesiden, inklusiv de produkter, som anbefales her i artiklen.

Hvad venter du på? Få mere ud af din tid i og på vandet!

Succes!

Betydningen og fremtiden for Watery.dk

Men, men, men.. Alt "sørgeligt" medfører også noget positivt. For dette valg frigøre pludseligt en helt masse tid for mig. Og det meste af den tid skal fremover bruges på Watery. For her tror jeg virkelig stadig på at vi kan blive den bedste. Og dét glæder jeg mig helt sindssygt til.

Watery badehætte - Signature - Sort
🔥
Testvinder
(103)

59 kr.

 

Watery Elite svømmebriller - Poseidon Ultra - Sort/smoke
🔥 Under 30 tilbage
-26%
🔥
Testvinder
(6)

245 kr.

329 kr.

Watery våddragt til børn - Calypso Full-Body - Grå/sort
Vælg størrelse
-27%
Se størrelser
(19)

425 kr.

585 kr.

Dette medfører helt specifikt, at vi lige nu er i forhandlinger om et ret stort lokale inde i midtbyen af Horsens, hvor vi fremover (formentligt - ingenting er underskrevet endnu) vil få base med både det store lager af udstyr og badetøj, kontor og så pønser jeg på at få etableret et større showroom der også. Samtidig betyder det også at jeg får langt mere tid til at udvikle forretningen, herunder finde nye mærker, produkter og lave endnu flere gode tilbud, tage ude til stævner og møde jer også vil det ikke desto mindre betyde endnu hurtigere levering HVER dag. Så man kan vist godt kalde det virkelig at gå all-in nu (udover at jeg stadig mangler et år på HHX, men det er jo kun deltid..)

Så som jeg altid selv siger herhjemme: "Det bliver vildt nu!" - Og jeg glæder mig som et lille barn til dette nye kapitel, som nu venter.

Jeg tror det var det var for denne gang. Tak for at du tog dig tid til at læse denne.. ja, roman, blev det jo næsten... Vi ses i svømmehallen eller på shoppen!

 

Anbefalet til dit køb

32% køber disse produkter sammen med din kurv

Luk kvikshop
Luk
  • Søgeresultater
  • Produkter

Søgeresultater

    Ingen resultater for ""

    Spørg vores kundeservice

    Ring til os

    71 74 71 94

    Skriv til os

    support@watery.dk

    Åbningstider

    Ma-Fr: 08-22 / Lø-Sø: 10-22

    Chat med os

    I højre hjørne