Elitesvømmere – kend til de bedste danske og udenlandske svømmere på eliteplan og få viden om krav og rekorder

Herunder kan du læse med om verdens bedste svømmere, og du får svar på, hvad det kræver at komme til tops på eliteplan indenfor svømmeverdenen.

Elitesvømmere – kend til de bedste danske og udenlandske svømmere på eliteplan og få viden om krav og rekorder
Indholdsfortegnelse

Når der afholdes OL, fascineres vi alle af præstationerne hos verdens førende elitesvømmere. De sætter verdensrekorder og glider gennem vandet med en imponerende hurtig fart og flot teknik. 

Igennem årene er der svømmere, som har skilt sig ud fra mængden. 

På top-10 listen af de allerbedste svømmere på eliteplan findes der både mænd og kvinder. 

10 af de allerbedste elitesvømmere - Vejen til succes 

De bedste svømmere i verden bliver kåret hos både mænd og kvinder. På den mandlige side har der altid været klarhed over, hvem der er den bedste gennem tiden. Det er anderledes med kvinderne, hvor usikkerheden er større. 

Samfundsudviklingen er med til at vanskeliggøre kåringen af de bedste. F.eks. var mesterskaberne tilbage i 1960-1990’erne præget af doping. Dette har skabt diskussion om retmæssigheden af kåringerne, når dem, der har klaret sig bedst, efterfølgende er blevet testet positiv for brug af doping. I årene efter Murens Fald i 1989 blev det påvist, at de fleste af de østtyske svømmere fra det forhenværende DDR-regime systematisk var dopede under mesterskaber. 

Derudover er kåringen af de 10 allerbedste blevet vanskeliggjort, da der igennem de seneste 20 år er kommet mange underdiscipliner til.

Herunder ser du kåringen af de 10 bedste elitesvømmere hos hhv. den mandlige og kvindelige del af sporten.

De 10 bedste svømmere i verdenshistorien – mænd

  1. Michael Phelps, USA (1985 -)
  2. Mark Spitz, USA (1950 -)
  3. Johnny Weissmuller, USA (1904-1984)
  4. Matt Biondi, USA (1964 -)
  5. Ian Thorpe, Australien (1982 -)
  6. Vladimir Salnikov, Sovjet (1960 -)
  7. Alexander Popov, Rusland (1971 -)
  8. Duke Kahanamoku, USA (1890 – 1968)
  9. Michael Gross, Tyskland (1964 -)
  10. Don Schollander, USA (1946 -)

De 10 bedste svømmere i verdenshistorien – kvinder 

  1. Dawn Fraser, Australien (1937 -)
  2. Tracy Caulkins, USA (1963 -)
  3. Kirstin Otto, DDR (1966 -)
  4. Kornelia Ender, DDR (1958 -)
  5. Janet Evans, USA (1971 -)
  6. Shane Gould, Australien (1958 -)
  7. Krisztina Egerszegi, Ungarn (1974 -)
  8. Martha Norelius, USA (1908-1955)
  9. Debbie Meyer, USA (1952 -)
  10. Ragnhild Hveger, Danmark (1920-2011) 

Fem af de bedste, danske elitesvømmere

På top-10 listerne over de allerbedste elitesvømmere i verden er én dansker repræsenteret – Ragnhild Hveger. Hendes svømmekarriere blev kraftigt påvirket af 2. verdenskrig. Forinden den brød ud, havde hun vundet 3 guldmedaljer ved EM i 1938 og stod til at blive den førende, kvindelige svømmer på verdensplan. I perioden fra 1936-1942 formåede hun at sætte hele 42 individuelle verdensrekorder. 

I de seneste årtier er der andre store, kvindelige navne, som har domineret scenen hos Dansk Svømmeunion. 

Unionen er den sportsorganisation i Danmark, hvor vores elitesvømmere er repræsenteret. På deres hjemmeside kan du finde informationer om stævner, tider og præstationer. Dansk Svømmeunion samler også statistik og data fra alle de stævner, som landets bedste svømmere deltager i.

De 5 bedste, danske elitesvømmere i nyere tid er:

  1. Jeanette Ottesen
  2. Lotte Friis
  3. Rikke Møller Pedersen
  4. Pernille Blume 
  5. Benny Nielsen

Fem af de skarpeste svømmere fra udlandet

Micheal Phelps (1985 -)

Når det kommer til at kåre de skarpeste svømmere fra udlandet, er det umuligt ikke at nævne amerikanske Michael Phelps. Michael Phelps bliver i dag regnet for at være verdens bedste svømmer. Hele 4 gange er han blevet udråbt som den bedste (hhv. i år 2003, 2004, 2006 og 2007).

Igennem 2000’erne og 2010’erne slog han verdensrekorder til både VM og OL. Han er i dag den svømmer på verdensplan, der har vundet flest medaljer. Ud af i alt 28 medaljer er de 23 af guld.

Debbie Meyer (1952 -)

For mange kvindelige svømmere er Debbie Meyer et forbillede. I 1968 blev hun den første kvindelige svømmer til at vinde 3 individuelle guldmedaljer ved OL. 3 gange i løbet af hendes karriere blev hun udråbt som årets kvindelige svømmer i verden (hhv. i år 1967, 1968 og 1969).

Mark Spitz (1950 -)

Før Michael Phelps slog igennem og satte sit navn fast i hele verden, var det Mark Spitz, der var den bedste, mandlige elitesvømmer på verdensplan. I år 1972 vandt han 7 OL-guldmedaljer. I løbet af sin karriere satte han 26 individuelle verdensrekorder. 

Han er blevet kåret som bedste svømmer i verden 3 gange (i hhv. år 1967, 1971 og i år 1972). 

Fanny Durack (1889 – 1956)

Fanny Durack er fortsat verdenskendt i dag for at være den første, kvindelige svømmer, der strøg til tops på de internationale ranglister. Da kvinder fik deres debut ved OL i år 1912, vandt hun guld ved 100 fri. Siden blev hun rekordindehaver af hele 5 forskellige discipliner.

Martha Norelius (1908 – 1955)

Iblandt de skarpeste, kvindelige svømmere findes Martha Norelius fra USA, der blev kendt for at være ”den første kvinde, der svømmer som en mand”. 

Hendes taktik og bevægelighed i vandet fik hende til at sætte hele 29 verdensrekorder på 1 enkelt år (1927). 

Verdensrekorder

Der er flere måder, som de danske og internationale elitesvømmere kan sætte verdensrekorder på. Nogle rekorder er på tid, mens andre er på antal vundne guldmedaljer ved et mesterskab. 

  • Michael Phelps – verdensrekord i 200 meter medley (1.54,80 minut)
  • Cealeb Dressel – verdensrekord i 100 meter butterfly (49,50 sekunder)
  • Regan Smith – verdensrekord i 200 meter rygsvømning (2.03,35 minut)
  • Willy den Ouden – indehaver af verdensrekord i fleste år (100 meter fri fra årene 1936-1956)
  • Kornelia Ender – første kvinde til at vinde 4 guldmedaljer ved et OL (år 1976)
  • Kirstin Otto – flest vundne guldmedaljer ved et OL (6 styk)
  • Dawn Fraser – første kvinde til at svømme 100 meter på under 1 minut (1962)
  • Britta Steffen – verdensrekord på 2 discipliner (hhv. 50 og 100 meter fri)

FÅ EN RABATKODE MED 10% RABAT

Rabatkoden kan bruges af alle nye kunder på alle produkter på hjemmesiden, inklusiv de produkter, som anbefales her i artiklen.

Hvad venter du på? Få mere ud af din tid i og på vandet!

Succes!

Hvad kræver det at blive elitesvømmer?

Fælles for alle elitesvømmer er, at de er startet med at svømme som børn. De har fået træning fra de har været 5-6 år gamle og har fået mulighed for at deltage ved klubmesterskaber i børne- og ungdomsårene. 

Udviklingen af en elitesvømmer starter fra at deltage ved stævner i klubber i hjemlandet. Der er brug for både teknisk træning og fysisk træning for at blive svømmer på eliteplan. Det er ikke nok med træning i vandet. De bedste svømmere bruger en stor del af deres tid på også at styrketræne. 

Som det kan ses på både mandlige og kvindelige svømmere er de muskuløse. Der er brug for stærk og kraftig fysik for at kunne generere fart i vandet. Til dette skal musklerne være stærke, og konditionen skal være i top. 

En elitesvømmer følger et personligt, tilrettelagt træningsprogram, hvor der både er svømmetræning, styrketræning og massage. Derudover vil der være en kostplan, som sikrer, at svømmeren får alle de proteiner, kulhydrater, mineraler og vitaminer, som er nødvendige for at kunne præstere sit maksimale. 

Træningen skal være din primære beskæftigelse

Som elitesvømmer vil din træning være dit job. Det vil sige, at du kommer til at bruge 20-30 timer om ugen på at være fysisk aktiv. Du vil være tilknyttet Dansk Svømmeunion, når du er på eliteplan i Danmark. Her får du tilknyttet træner, mentaltræner, fysioterapeut og massør. Du kommer til at indgå i et team af professionelle fagfolk, der har hver deres opgave i forhold til dig og din udvikling. 

Både det nationale og det internationale svømmeniveau er højt, og derfor bliver der stillet strenge krav til din hverdag, livsstil og træning. Du er på kontrakt, hvor du forpligter dig til at overholde krav til din træning. 

Værd at vide om madindtaget som svømmer på eliteplan

Det er ikke kun træning og tilrettelæggelse af fysioterapi, massage og styrketræning, du skal forholde dig til for at blive en dygtig svømmer.

Det er også dit madindtag. 

Når du er fysisk aktiv op imod 6-8 timer hver dag, kræver det en nøje tilrettelagt kostplan. Du skal indtage mellem 5.000-6.000 kalorier om dagen. Kosten skal bestå af de rette mængder energi, protein og vitaminer. 

Mindset og motivation

Det kan virke indgribende at gøre svømningen til centrum for hele ens liv. Derfor er det vigtigt, at du allierer dig med en træner, som du kommer godt ud af det med. Derudover skal du gøre dig tanker om, hvornår du vil træne, hvem du vil træne med, og hvordan din udvikling skal forløbe. 

Det er vigtigt at have en personlig træner, som har kendskab til svømning. Vedkommende vil være den rette til at sammensætte dit træningsprogram og løbende give dig nye udfordringer, så du kan udvikle dig. 

Det bedste er at sætte dig et mål og have ambitioner, så du kan opretholde motivationen. 

 

https://www.dr.dk/sporten/top-20-de-stoerste-mandlige-svoemmere

https://www.dr.dk/sporten/top-30-historiens-bedste-svoemmere

https://www.svoem.org/Om-unionen/

https://www.olympic.org/michael-phelps

Anbefalet til dit køb

32% køber disse produkter sammen med din kurv

Luk kvikshop
Luk
  • Søgeresultater
  • Produkter

Søgeresultater

    Ingen resultater for ""

    Spørg vores kundeservice

    Ring til os

    71 74 71 94

    Skriv til os

    support@watery.dk

    Åbningstider

    Ma-Fr: 08-22 / Lø-Sø: 10-22

    Chat med os

    I højre hjørne