www.watery.dk

Daniel Johannesen

Ove Jensens Alle 31 D, 8700 Horsens Danmark

Ove Jensens Alle 31 D, 8700 Horsens Danmark

Din kurv - Din kurv -

3 for 2´s pris Lageroprydningen er i fuld gang - Vælg 3 produkter fra denne kategori og få 1 gratis - Klik her

Her i indlægget har jeg samlet det svømmeudstyr og badetøj jeg selv svømmede med og brugte som el...

Jeg er 20 år gammel og indehaver og ide-mand af Watery.dk. Jeg har efterhånden svømmet over 13 år som både baby, barn og nu elitesvømmer med over 7 træninger om ugen i Horsens. Elsker alt der har med vand at gøre, hvilket mine indlæg her også afspejler.

Daniel´s udstyr: Det her brugte jeg selv som elitesvømmer

Opdateret sidst d. af Daniel Johannesen Læsetid: ca. 15 minutter.

Her i indlægget har jeg samlet det svømmeudstyr og badetøj jeg selv svømmede med og brugte som elitesvømmer i Horsens svømmeklub gennem 10 år. Og som indehaver af Watery.dk samtidig, og dermed mulighed for at vælge mellem alt tænkeligt udstyr og badetøj fra alle de forskellige mærker, så vil jeg vurdere at det her bare er det bedste af det bedste til konkurrencesvømmere

daniel watery

Det er også det her udstyr jeg altid anbefaler til langt de fleste svømmere og interesserede forældre, når jeg er ude med vores svømmebod til diverse svømmestævner rundt om i landet. 

Så vil du have mine direkte anbefalinger til det bedste indenfor de forskellige kategorier, så følg dette indlæg - og ellers skal du altid være mere end velkommen til at spørge yderligere ind i kommentarfeltet nederst eller skrive mig en mail på support@watery.dk

Dertil har jeg nederst lagt mine yndlingsprogrammer og hjemmesider som jeg har brugt rigtig meget som svømmer - og som nærmest er et must at kende til!

Også er det ellers bare i gang med at få det bedste af det bedste svømmeudstyr

Svømmebriller

Stævne svømmebriller : Speedo FS3 Elite Mirror - Sort.

Disse har fulgt mig til alverdens svømmestævner gennem over fire år - og står næsten stadig som ny udover en del skrammer. Du får bare ikke nogle svømmebriller, der holder bedre end disse FS3 Elite mirror - så der har faktisk aldrig rigtigt været brug for at skifte dem ud. 

fs3 svømmebriller

Dertil har de også et rigtigt strømlinet design, som gør dem optimale at svømme med til stævner, hvor de små hundreddele netop tæller. Men kan faktisk ligeså godt også bruges til den daglige svømmetræning, da de sidder så behageligt og naturligt omkring øjnene. 

For det Jeg mest elsker ved dem er egentligt behageligheden ved at have dem på. Brillerne har en silikone kant på indersiden, som bare er rigtig behagelig mod huden, og som gør at man nærmest glemmer at man har et par svømmebriller på, når man svømmer. 

Så har man fundet det helt rigtige par svømmebriller, når det føles sådan. 

Se og køb disse Speedo FS3 Elite her. 

Trænings svømmebriller : Arena Cobra Ultra Mirror - Hvid.

Disse Arena Cobra Ultra Mirror svømmer jeg med til den daglige svømmetræning - mest af alt fordi, at de både sidder super behageligt, men også på grund af det monster fede design på brillen. Det er jeg sku faldet pladask for. 

cobra ultra arena

Ligesom Speedo brillen ovenover, så kunne de her ligeså godt også bruges til stævner, men jeg kan godt lide at have noget variation og forskel mellem stævne og træning, hvorfor jeg så svømmer med dem her Arena briller til træning. 

Dertil er Arena Cobra Ultra Mirror virkelig holdbare i det - både stroppen, næsebroerne og generelt alle materialerne, er i så høj kvalitet at du nærmest ikke får brug for at skifte dem ud - medmindre du altså vil prøve en af de mange andre farver. 

Se og køb disse Arena Cobra Ultra Mirror her.

Badebukser
Konkurrence badebukser : Arena Carbon Ultra.

Efter at have svømmet med og prøvet både Speedos LZR og TYR´s Avictor, så faldt jeg bare pladask for Arena Carbon Ultra modellen, da jeg først fik prøvet dem. 

Ikke nok med at internationale undersøgelser viser at disse fra Arena både skulle være mere vandafvisende, så syntes jeg bare de sad klart mest behageligt og gav den højeste grad af komfort og bevægelighed, hvilket også er vigtigt for at kunne præstere optimalt. 

Dog er dette 100% en smagssag, og for nogle kropstyper vil Speedos eller TYR`s modeller passe bedre. Men jeg kan personligt klart bedst lide Arena Carbon Ultra. 

Se og køb disse Arena Cobra Ultra her. 

Trænings badebukser : Firkantede Funky Trunks

Tre gange om året kommer der nye designs af Funky Trunks, og hver gang har jeg fået et par nye trænings badebukser fra Funky Trunks. 

Ej, jeg syntes bare at Funky Trunks (og for pigerne Funkita) laver de klart fedeste, sjoveste og smarteste designs på deres badebukser, så det bliver altid dem jeg vælger. Jeg kan rigtig godt lide fest og farver på mine badebukser, og her er Funky Trunks altså bare de bedste til at lave dette. 

Dertil er de lavet i en rigtig god kvalitet med 95% bomuld, så selvom man nærmest træner hele tiden, så holder de altså bare - og mister ikke farven som man bruger dem, hvilket er et stort plus. 

Find og køb alle vores Funky Trunks badebukser her.

Svømmeudstyr

Svømmetaske : TYR Alliance Team 45L - Mørkeblå

Ja, denne svømmetaske har nærmest været med mig overalt til det ene stævne, træningslejr og træning i ind- og udland de sidste 3 år.

mørkeblå tyr 45l taske

For den har virkelig holdt i tre år, selvom jeg nærmest har brugt den hver dag. Dét er altså ret imponerende, men ikke desto mindre ganske normalt med disse TYR tasker, som altså bare holder og holder. Både lynlåse og materiale er nemlig blevet betydeligt forbedret, så tasken samtidig er blevet vandtæt. 

Dertil er det super dejligt at der er så mange rum i forskellige størrelser, så mobil, håndklæde, drikkedunk og pung kan ligge bestemte steder, så tasken ikke kommer til at rode. Dét er min mor også super glad for. 

Dertil kan man jo ikke sige noget om designet - jo mere simpelt, jo mere spiller det bare. 

Også er denne tyr taske udstyret med rigtig god hjælp til ryggen, som gør den behagelig at have på - også når den er helt fyldt op og vejer et halvt ton.

Find og køb denne TYR 45L taske her

Svømmenet : Speedo svømmenet - Sort

Et mere simpelt, holdbart og billigt svømmenet kan man bare ikke få. Det her net til alt mit svømmeudstyr fik jeg for nu 6 år siden, og det står næsten stadig som nyt. 

svømmenet speedo

Der er hverken huller i, eller tegn på slid, hvilket altså er ret utroligt så meget nettet bliver brugt. 

Svømmenettet, som er helt sort med et hvidt Speedo logo på forsiden, kan både bæres på ryggen, samt nemt i den ene hånd. 

Dertil er det dejligt stort, så man har ingen problemer med at have plads til det hele deri. 

Svømmefødder : DMC Elite fins - Grå

For et par år siden svømmede jeg med nogle finner med hæl i, men så blev jeg introduceret for disse DMC Elite fins, som er uden hæl, også var jeg solgt. 

dmc svømmefødder

Ikke nok med at de er meget mere behagelige og naturlige at svømme med, så har undersøgelser også vist at disse giver meget mindre chance for krampe under brug samt efterfølgende overbelastning, som 

Dette skyldes at disse DMC er lavet i 100% silikone, og dermed er rigtig bløde i det, hvorimod mange andre finner er meget mere hårde i det. 

Disse er KLART de bedste svømmefødder til alle konkurrrencesvømmere uanset niveau, samt for motionssvømmere. 

Find og køb disse DMC finner her.

Pullboy : Speedo Elite Pullboy

Hvis man kan blive forelsket i sit træningsudstyr, så er jeg det i denne her Speedo Elite pullboy. 

speedo pullboy

For hvor jeg med tidligere pullboys hver gang fik hudafskrabninger og sår ved at svømme med andre pullboys, så stoppede dette med det samme, så snart jeg begyndte at svømme med denne Speedo pullboy i stedet. Dette skyldes at denne pullboy er lavet i ét stykke, og altså ikke i flere sammensatte stykker med huller imellem.  Også har jeg været solgt lige siden.

Dertil er den lavet i sådan en speciel form, som gør at den bare bliver siddende mellem benene. Tidligere skulle jeg under en arm-serie lige pludselig stoppe op for at sætte pullboyen ordentligt på plads igen - det har aldrig været nødvendigt med denne, hvilket gør at jeg i sidste ende får meget mere ud af træningen. 

Find og køb denne Speedo pullboy her.

Snorkel: MP Focus Snorkel

Denne MP Focus snorkel holder bare. Og det er egentligt bare det. 

mp focus snorkel

Selvom jeg har prøvet en del andre snorkler før, så er denne usædvanlig stiv og holdbar i det, hvilket kun er positivt og betyder den holder noget længere. 

Snorklen fra MP her har desuden den nyeste indåndingsteknik, som gør at det luft du puster ud igen ikke skal op igennem snorklen igen, men ryger ud af ventilen forneden i snorklen. På den måde kan jeg optage ilt mere effektivt, hvilket altid er en stor fordel. 

Den sorte/gule farve-kombination er desuden super fed, så selvom den er lidt dyrere end andre snorkler, så er den virkelig det værd, hvis man er bare nogenlunde seriøs med sin træning. 

Find og køb denne MP Snorkel her

Svømmeplade : TYR Hydrofoil svømmeplade

Ja, denne TYR Hydrofoil svømmeplade har jeg vel svømmet med gennem en 5-6 år efterhånden, og den fungerer bare.

hydrfoil tyr svømmeplade

Jeg kan godt lide at den er rigtig let i det, således at det bliver muligt at presse den lidt under vandet når man svømmer ben, da jeg føler det mest behageligt sådan. 

Dertil har den en unik form, som gør at den laver mindre vandmodstand, hvilket jo altid er godt, når man gerne vil slå kammareten ved siden af. 

Også gør formen også at det er muligt at lave streamline under vandet når man bruger den, hvilket er en rigtig stor fordel. 

Der er endda også "håndtag" på pladen, således at armene og hænderne kan placeres naturligt på pladen. 

Find og køb din Hydrofoil svømmeplade her.

Foam roller : Triggerpoint Grid Foam Roller - Sort

Dette syntes jeg lidt er en lidelsesmaskine (for at sige det mildt), men ikke desto mindre hjælper denne originale Triggerpoint foam roller utroligt godt på restitutionen - og det kan man bare ikke komme udenom.
foam roller triggerpointDenne triggerpoint foam roller er den originale, hvilket er vigtigt at sige, da der er kommet mange kopier siden hen, men der er altså bare ikke nogen der slår denne i hårdhed og effektivt. Og det er også den eneste grund til at jeg bruger sådan en et par gange om ugen i en halv time for at "køre" musklerne ud igen efter at have været brugt til en hård træning. 

Find og køb din Triggerpoint foam roller her. 

Finger paddles : Speedo Biofuse Finger Paddles

Ja, ærligt talt, så selvom jeg har prøvet stort set alle andre former for finger paddles, så er der bare ikke nogen der reelt set kan konkurrenre med disse Speedo Biofuse finger paddles. 

speedo finger paddle

Disse er nemlig både virkelig nemme at bruge - tage to fingre igennem én strop - men er også den helt rette størrelse, så de hverken bliver for store og voldsomme, men stadig store nok til at give stor effekt. 

Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange kilometer svømning jeg har svømmet med disse..

Find og køb disse finger paddles her

Ørepropper : TYR Ørepropper i silikone

Ja - de her fra TYR bliver altså bare i ørerne. 

ørepropper tyr

Som mange andre har jeg også prøvet alverdens forskellige for at finde nogle der passede, og det syntes jeg bare de her gør. Så de bliver rent faktisk inde i øret under HELE træningen, hvilket ellers er et unde hvis de gør med mange andre ørepropper. 

SAMTIDIG, og måske det bedste, så gør disse det muligt at høre både min træner, men også mine holdkammerater mens jeg har dem i. Dét er monster fedt.

Find og købe disse TYR ørepropper her

Næseklemme : TYR Næseklemme

Der er ikke så meget at sige om denne TYR næseklemme - udover at de bare fungerer som de skal, bliver siddende på næsen under træningen og holder vandet godt ude.

tyr næseklemme

Også fås de i mange forskellige, flotte farver, så der næsten er én farve til alle ugens dage. Dét er ret fedt. 

Find og køb din TYR næseklemme her

Badehætter

Stævne badehætte : Watery Racecap

Ja, jeg svømmer med min egen producerede stævne badehætte med Watery´s logo på begge sider (i øvrigt ligesom +150 andre svømmere rundt om i landet gør). 

watery racecap

Det jeg godt kan lide ved denne badehætte er at den er lavet i en rigtig god størrelse, så både drenge uden det store hår kan passe den, men det kan piger, som ikke lige har det allerlængst hår, faktisk også. Og stadig passe den helt optimalt. 

Badehætten er lavet samme sted og i helt samme kvaltiet som Arena, TYR og Speedo får lavet deres - men så koster den bare en brøkdel af priserne for deres stævne badehætter, og jeg kan altså godt lide at spare penge. 

Find og køb din Watery racecap her.

Trænings badehætte : Watery Badehætter - Hvid

Ja, igen også en af Watery´s egne badehætter, men jeg er virkelig også vild med at svømme denne til den daglige svømmetræning. 

watery badehætte

Badehætten er nemlig hverken for stor eller lille, således den bliver rigtig naturlig at svømme med uden at den sådan generer og kræver opmærksomhed at rette på plads under svømmetræningen. 

Også har jeg jo selv designet dem (et logo på hver side), så det er jo også super fedt. Og igen koster denne en brøkdel af prisen for andre lignende badehætter, så det er endnu en af de store grunde. 

Find og køb din Watery badehætte her. 

Tools til svømmere

Tjekke tider til stævne : Livetiming.dk

Det her tool til at tjekke tider under stævnet, se programlister og resultatlister. Dét er simpelt genialt og et must at bruge for enhver svømmer - OG forældre til svømmere. 

Her kan man live følge med i tiderne fra alle danske svømmestævner, der anvender tidstagning. 

Så har du ikke downloadet den app til din telefon, så skynd dig at gøre det med det samme. Det vil gøre dit liv som svømmer meget lettere. Ja, det har i hvert fald hjulpet mig alverdens gange til at undgå at komme for sent til mine løb. 

Læs evt. vores andet indlæg her om Livetiming, hvis du ønsker en uddybning

Tjekke udvikling i tider: Octoopen.dk

Når vi nu bruger så mange timer hver eneste dag året rundt for at forbedre os et par hundreddele, så er det altså rigtig godt for motivationen at kunne visualisere denne udvikling. 

Og det kan du netop med octoopen her. Det er en app, hvor du kan se alle dine bedste tider i alle løb - og ikke mindst se din egen udvikling på det enkelte løb. Dét er fandme smart. 

Dertil giver det dig også mulighed for at sammenligne dine tider med resten af Danmark på ranglister. 

Så tjek det da ud med det samme!

Bonus til alle svømmere

Sengetøj til svømmere : Snurk Pool sengesæt

Så kom vi måske faktisk til mit yndlings udstyr, men ikke desto mindre er det her hvad du tror: Et sengesæt designet som bunden af en bane i svømmehallen. Ja, den er skam rigtig. 

snurk sengesæt

Så som om du ikke fik nok klor i blodet, så kan du altså også tage svømmehallen med hjem - det er altså for fedt til at jeg ikke måtte have det. 

Sengesættet er tilmed super blødt i det, hvilket gør det dejligt at sove med, hvilket nok i sidste ende er allervigtigst.

Jeg elsker i hvert fald mit Pool sengesæt fra Snurk!

Og du kan finde og købe dit lige her. 

Svømmeplakat : "Let The Trainings Count"

Ja, lidt i stil med den anden bonus, så kan du altså nu vågne op hver morgen til et vaskeægte motivations boost, så du kan give den gas til træningerne i løbet af dagen. 


Når jeg hver morgen vågner op til citatet "Dont count the trainings - Let the trainings count", så får jeg virkelig lyst til at give den max gas til træningen. Det er bare den fedeste motivation at få. 

Også gør det jo ikke noget at designet på plakaterne er super fede, for så må de jo også komme op for moderen. Super fedt!

Find og køb din svømmeplakat her

 

 

 

 

 

1 kommentar

  • God produktgennemgang.

    Hvad er en Pullboy?

    Hvordan trækker jeg bedst vejret v crawl?

    Vh
    Hans

    Hans G Petersen d.

Skriv en kommentar

Bemærk at din kommentar først vises, efter den er blevet godkendt af en administrator.

Tidligere sete Vis alle
Luk menu

Historik

Luk menu

Anbefalet til dig

Luk menu

Favoritter

Ingen favoritter fundet