www.watery.dk

Daniel Johannesen

Ove Jensens Alle 31 D, 8700 Horsens Danmark

Ove Jensens Alle 31 D, 8700 Horsens Danmark

Din kurv - Din kurv -

3 for 2´s pris Lageroprydningen er i fuld gang - Vælg 3 produkter fra denne kategori og få 1 gratis - Klik her

Skal du en tur i havet, og bader du kun om sommeren, hvor vandet er varmere? Så er det måske en g...

Jeg er 20 år gammel og indehaver og ide-mand af Watery.dk. Jeg har efterhånden svømmet over 13 år som både baby, barn og nu elitesvømmer med over 7 træninger om ugen i Horsens. Elsker alt der har med vand at gøre, hvilket mine indlæg her også afspejler.

Husk baderådene før du hopper i vandet

Opdateret sidst d. af Daniel Johannesen Læsetid: ca. 15 minutter.

Skal du en tur i havet, og bader du kun om sommeren, hvor vandet er varmere? Så er det måske en god idé at få genopfrisket de gode gamle baderåd. Det kunne for eksempel være det nærmest mytiske baderåd: Spis ikke lige før du hopper i vandet. Det er mere en gammel skrøne end virkelighed, men der findes til gengæld andre baderåd, der er sande og vigtige at huske.

Læs mere om de mange baderåd herunder.

Regler om sikkerhed

Regler er vigtige for at øge sikkerheden. Der er derfor en række baderåd, som er lavet af Rådet For Større Badesikkerhed med henblik på at skabe mere respekt for vand. Nedenfor kan du læse om de forskellige baderåd, og hvad du skal gøre, hvis der sker en ulykke. 

Følg de fem råd til sikker badning

Baderådene har ændret sig med årene, men de handler i grove træk altid om det samme. Selvom det hedder baderåd, så skal de ses som strandens færdselsregler. For at sikre det er sikkert, når du eller andre bader, er det vigtigt at følge rådene efter bedste evne. De fleste drukneulykker kunne have været undgået, hvis baderådene var blevet overholdt. Nedenfor kan du læse mere om hvert baderåd. 

  1. Lær at svømme

At kunne svømme er utrolig vigtigt for, om man kan omgås vand på sikker vis. Hvis du kan svømme, kan du både redde dig selv og andre fra at drukne. Hvis du ikke kan svømme eller ikke føler, at du er en stærk svømmer, skal du finde et sted med rolige vandforhold. Her er det vigtigt, at du kan bunde. 

  1. Gå aldrig alene i vandet

Hvis du går alene i vandet, kan det være svært at få den nødvendige hjælp, hvis du får brug for det. Hvis I er mange i vandet, kan I hurtigt reagere og hjælpe hinanden, hvis noget går galt. Her er det vigtigt, at I holder øje med hinanden - også selvom I kan svømme. For at øge sikkerheden mest muligt bør I undgå at lege farlige lege eller råbe om hjælp for sjov. 

  1. Lær stranden at kende

Hvis du bader på en ny strand, som du ikke kender, kan den skjule en masse overraskelser, som kan ende i farlige situationer. For at undgå at blive overrasket er det en god idé at lære stranden at kende. Du kan tage ud og bade med nogen, som kender stranden, eller spørge lokale eller en livredder. På den måde kan du hurtigt lære om strandens dybde, bølger, underlag, strøm osv. 

Hvis du bader i udlandet, er det vigtigt, at du også orienterer dig om forskellige dyr eller rev, som kan være farlige. En god måde at lære en strand at kende på er ved at læse og se strandens oplysningsskilte. 

Endelig bør du være opmærksom, hvis du besøger en strand, der bruger badeflag. Hold øje med hvilke flag er oppe og spørg, hvis du ikke ved, hvad de betyder.

  1. Læs vinden og vejret

Inden du hopper i vandet, er det altid en god idé at læse, hvordan vejret ser ud. Du kan ikke altid regne med, at stranden opfører sig på samme måde, som da du badede der sidst. Du skal altid lytte til din fornuft. Hvis noget føles mærkeligt eller anderledes, er det bedre at gå op end at blive i vandet. 

Hvis der er meget vind, kan dit badedyr eller gummibåd nemt flyde mod åbent hav. Derudover er der også større risiko for brandmænd ved fralandsvind. Hvis der er pålandsvind, er der risiko for revlehuller. 

  1. Slip ikke børnene af syne

Børn er ikke lige så gode til at bedømme situationer som en voksen. Derfor er det vigtigt, at børn aldrig bader uden opsyn. Når du bader sammen med børn, er det vigtigt, at du altid har styr på dem, så du kan komme hurtigst muligt, hvis noget skulle gå galt. 

Selv hvis du har større børn, som er stærke svømmere, er det vigtigt at huske, at havet er noget helt andet end svømmehallen. Havet gemmer på strøm og bølger, som kan trække en svømmer længere ud. 

Andre gode råd

De 5 baderåd er lavet til at skabe mere respekt for vand. Rådene er udarbejdet af Rådet For Større Badesikkerhed med henblik på at skabe større opmærksomhed omkring, hvordan man bader på sikker vis om sommeren. Du når langt med de 5 baderåd, men der er flere ting, som er gode at have i tankerne, når du skal ud og bade.

Bad kun hvor det er tilladt

Når vejret bliver godt, er der mange, som gerne vil have en forfriskende dukkert. Hvis man kommer på en overfyldt strand, vil nogen ofte prøve at finde et mere stille sted. Dette kan godt få folk væk fra stederne, hvor det er tilladt at bade for at finde et sted uden så mange mennesker. 

Selvom der er mange mennesker, så er det bedre at bade, hvor det er tilladt end andre steder. I Danmark må man bade ved de fleste steder langs kysten - og kyst er noget, som Danmark har meget af. Du må også gerne bade på private strande. 

Hvis du bor i nærheden af en offentlig ejet sø, må du gerne bade der døgnet rundt - medmindre der skiltes andet. Her er det stadig vigtigt at holde de 5 baderåd, selvom søen ser rolig ud. 

Hvis du bor tæt på en privatejet sø, må du kun bade der, hvis der er flere forskellige ejere, medmindre der er skilte som siger andet. 

Du kan også bade i et havnebad, hvis du bor i storbyer. Her er der placeret et badeanlæg i havnen, hvor der er badebroer, livredningsudstyr og ingen bådfare. 

Her må du ikke bade

Når du bader ved en privat strand eller ved en privatejet sø er der nogle regler, som du skal tage højde for. 

Ved en privatejet sø skal det være muligt at komme ned til søen med veje eller stier. Derudover skal der også være mindst 150 meter til nærmeste beboelse, hvis søen er placeret i en skov. Ved en privat strand skal der være mindst 50 meter til beboelse. 

Du må ikke bade i mindre moser eller små søer, hvor vandet er stille det meste af tiden. Det skyldes, at vandet er meget koldt under overfladen, hvilket nedkøler din krop hurtigt. 

Gå op når du begynder at fryse

Man skal ikke undervurdere kulden, når man bader. Det tager lang tid, inden vandet er varmt i Danmark, og tit bader vi i koldt vand. Det kan være super forfriskende at bade i koldt vand, når vejret er varmt, men man skal huske at gå op i god tid. 

Spring kun på hovedet hvor vandet er dybt nok

Det er super fedt at springe i vand. Her behøver man ikke at skulle overtale sig selv om at komme under, hvis vandet er en smule koldt i starten. I stedet hopper man bare i, så man hurtigt vænner sig til vandet. 

En anden fordel ved at springe er også, at man kan gøre det fra badebroer. Så slipper du for at skulle gå ud i vandet, hvor der typisk er meget tang, hvis du bader på en strand. 

Selvom det er fedt at springe, er det vigtigt, at man gør det rigtigt. Hvis du ikke tænker dig om inden, kan et spring hurtigt gøre skade. Hvis du springer på hovedet, er det vigtigt, at vandet er dybt nok. Hvis ikke vandet er dybt nok, kan du slå hovedet på bunden. 

Svøm langs kysten 

Når du bader på en strand, kan det være super fedt at komme langt ud. Når du bevæger dig ud mod havet, er det vigtigt, at du kan bunde, så du nemt kan komme tilbage til stranden. 

Hvis du gerne vil svømme, er det bedre at svømme langs kysten. På den måde er du sikker på, at du nemmere kan komme tilbage til stranden, hvis du bliver træt. Hvis du svømmer ud mod havet, skal du huske, at du også skal kunne være i stand til at komme tilbage til stranden, inden du bliver træt. 

Svøm ikke med alkohol i blodet 

Især unge synes, det er hyggeligt at mødes på stranden. Der er mange, som mødes for at grille på stranden, og der kan godt blive drukket en øl eller to. Du kan sjældent selv mærke, hvor beruset du er, så et godt baderåd her er, at du ikke svømmer eller bader med alkohol i blodet. 

Hvis du bader beruset, har du ikke samme opmærksomhed på stranden eller de andre. Hvis de andre også drikker, er der heller ingen til at holde øje med dig.  

Førstehjælp og hjertestarter - Sådan gør du

Hvis ulykken skulle ske, er det vigtigt, at man hjælper hurtigst muligt. Det første, du bør gøre, hvis du ser en som er ved at drukne, er at få dem ind på land. Du kan ikke hjælpe dem i vandet, og du kan risikere selv at komme i problemer. Hvis du får dem trukket op på land, kan du hjælpe dem bedre og mere sikkert. 

Nedenfor kan du læse, hvordan du giver førstehjælp. 

Sådan udfører du førstehjælp på bevidstløse

Det første, du skal gøre, er at vurdere personen. Selvom personen virker bevidstløs, er det vigtigt, at du prøver at vække dem. Start med at ruske i deres skuldre og snak til dem højt og tydeligt. Hvis de er bevidstløse, så reagerer de ikke. 

Hvis de er bevidstløse, er det vigtigt at tjekke deres vejrtrækning. Dette gør du ved at bruge ABC-princippet:

A: Airway (Luftvej)

Her skal du vurdere om der er frie luftveje. Hvis vedkommende snakker, er der frie luftveje. Hvis personen snorker, hvæser eller hiver efter luft, er der ikke frie luftveje. For at tjekke luftvejen bedst muligt, skal du trække deres hage op. Luftvejene kan også godt blokeres, selvom der er tale om drukning. Her kan det være personens egen tunge, som ligger i vejen og blokere. Hvis det er tungen, som ligger i vejen, kan du hjælpe dem ved at skabe en fri luftvej. 

Dette gør du ved at placere den ene hånd på deres pande og den anden under hagen. Så kan du trække hagen op, imens du holder panden nede. 

B: Breathing (Vejrtrækning)

Selvom luftvejen er fri, kan der stadig være årsager til, at personen ikke trækker vejret normalt. En normal vejrtrækning hos en voksen er omkring 12-15 gange i minuttet. Hvis det er normalt, skal den være lydløs og ubesværet. 

Hvis vejrtrækningen ikke er tilstrækkelig, så kan det blandt andet ses med et blåligt skær i huden, på munden og på læberne. Du kan tjekke vejrtrækningen ved at lytte, se og føle. 

Du kan placere øret ved deres mund og næse, imens du kigger ned på deres brystkasse. På den måde vil du både kunne mærke og høre vejrtrækningen i dit øre, og du vil kunne se brystkassen rejse og falde, hvis de trækker vejret. Du skal ikke bruge meget tid på dette, da der skal ringes 1-1-2 hurtigst muligt, hvis vejrtrækningen ikke er normal.

C: Circulation (Blodkredsløb)

Man kan også komme til skade i vandet. Hvis de har skåret sig på sten eller måske er sprunget på hovedet i vand, som ikke var dybt nok. Uanset hvad, bør du også tjekke deres blodskredsløb. 

Du starter med at lede efter synlige blødninger. Du bør også se, om huden er bleg, kold og fugtig. Hvis hjernen ikke får nok blod, vil personen typisk være omtåget eller bevidstløs. 

Hvis den skadede har normal vejrtrækning, skal du placere dem i stabilt sideleje. Dette gør du med disse 5 trin:

  • Først sætter du dig på knæ ved siden af personen. Så placerer du armen, som er tættest på dig, i en ret vinkel ud fra personens krop med håndfladen vendt op. 
  • Bøj personens anden arm over deres overkrop. Her skal du placere håndryggen mod kinden som er tættest på dig. 
  • Bøj benet, som er længst væk, imens du holder deres hånd mod deres kind. Når benet er bøjet, kan du bruge det til at rulle dem om i stabilt sideleje.
  • Herefter kan du rette på sidelejet, så deres hofte og ben er bøjet med 90 grader. 
  • Ret på hovedet, så der er fri luftvej. Du skal huske at forsætte med at kontrollere deres vejrtræning. Hvis den forværres eller stopper, bør du overveje at begynde på hjerte-lunge-redning. 

Når personen er i stabilt sideleje, vil deres luftveje holdes fri, også hvis de måske kaster op. 

Hvis der ikke er normal vejrtrækning, skal du

Begynde HLR, som står for hjerte-lunge-redning. Når personen er bevidstløs og ikke trækker vejret, betyder det, at de har hjertestop. Her er det vigtigt, at du eller en anden ringer 1-1-2 og begynder HLR hurtigst muligt. 

Du giver HLR på følgende måde:

  • Tryk midt på brystkassen. Dette gør du ved at placere din håndrod midt på brystkassen og placere din anden hånd ovenpå. For at gøre dine hænder mere stabile skal du flette dine fingre sammen. 
  • Tryk omkring 5-6 cm. ned i et tempo omkring 100-120 tryk pr. minut. Hvis du er i tvivl om din rytme er rigtig, kan du følge Bee Gee’s Staying Alive. 
  • Når du trykker, skal du læne dig ind over personen og trykke med strakte arme. 
  • Når du har trykket 30 gange, skal du give 2 indblæsninger. 
  • Først skaber du fri luftvej ved at bøje personens hoved bagover. 
  • Læg den ene hånd på personens pande og klem personens næsebor sammen med din pegefinger og tommelfinger. 
  • Den anden hånd skal du bruge til at holde hagen op, så personens mund er åben. 
  • Når du giver indblæsninger, skal du tage en normal indånding og placere din mund om personens mund. 
  • Herefter puster du ind, indtil du kan se brystkassen løfte sig. 
  • Når du har pustet ind 2 gange, skal du give 30 tryk igen. Dette gentager du, indtil hjælpen kommer. 

Når der er tale om drukning, skal du ikke være opmærksom på vand i lungerne, når du giver HLR. Den mængde vand, som personen kunne have slugt, er ikke stor nok til, at du ikke kan give HLR. Hvis I er flere til stede, anbefales det, at I skiftes med at lave HLR. 

Det er skræmmende at give HLR, men det er livsvigtigt for personen. Det eneste, du kan gøre forkert, er ikke at gøre noget. Du vil hellere brække et af deres ribben end at se dem dø. 

Sådan virker en hjertestarter

Når I ringer til alarmcentralen, vil de typisk fortælle jer, om I skal løbe mod en hjertestarter eller ej. Hvis I er flere, vil en af jer typisk blive bedt om at løbe mod en hjertestarter. Når I får fat i hjertestarteren, vil der være en stemme som fortæller jer, hvad I skal gøre. 

Nedenfor kan du læse, hvordan du bruger en AED (hjertestarter). 

  • Bliv ved med at give HLR, indtil AED kommer. 
  • Tænd hjertestarteren med det samme. 
  • Lyt til stemmen og følg den til bedste evne. 
  • Placér elektroderne, når hjertestarteren beder om det. 
  • Fjern tøjet fra brystkassen og placér elektroderne på de steder, som er vist på hjertestarteren. 
  • Sørg for, at ingen rører ved personen, når hjertestarteren giver stød og analyserer. 
  • Hvis hjertestarteren beder dig om at fortsætte HLR, begynder du igen uden at fjerne elektroderne. 
  • Hvis din førstehjælp virker, og personen begynder at trække vejret, skal du placere dem i stabilt sideleje. 

Sådan tilkalder du hjælp

Når der sker en ulykke, er det vigtigt, at du tilkalder hjælp hurtigst muligt. Når du ringer 1-1-2, er det vigtigt, at du snakker klart og tydeligt. Fortæl hvad der er sket, og hvor I befinder jer. Følg instruktionerne bedst muligt og svar på spørgsmål så godt som muligt. 

Når du ringer til alarmcentralen, er det dem som afslutter opkaldet. På den måde er du sikker på, at de får alle oplysninger, og du kan få opdateringer på, hvor langt væk hjælpen er.

Hvis du ikke ved, hvor du er, kan du bruge din GPS eller 112-appen, som sender dine koordinater direkte til alarmcentralen. 

 

https://www.respektforvand.dk/i-vandet/paa-stranden/de-fem-baderaad

http://www.oplevmere.nu/hvor-ma-jeg/bade/

https://www.badesikkerhed.dk/

https://www.rodekors.dk/foerstehjaelp/viden/foerstehjaelpens-4-hovedpunkter/stabilt-sideleje

https://www.rodekors.dk/foerstehjaelp/viden/foerstehjaelpens-4-hovedpunkter/abc-princippet

https://hjertevagt.dk/artikler/hjertelungeredning/

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Bemærk at din kommentar først vises, efter den er blevet godkendt af en administrator.

Tidligere sete Vis alle sete
Luk menu

Historik

Luk menu

Anbefalet til dig

Luk menu

Favoritter

Ingen favoritter fundet