15% EKSTRA RABAT PÅ OUTLET 🟡🔥

Rabatkode: 15-OUTLET

00 00 00

SPAR OP TIL +70% | +15% PÅ OUTLET!

Tilbage til oversigten

TAK... Watery vinder "Årets ener" - og er Danmarks 5. bedste nye e-handelsvirksomhed!

"Dette er et ubeskriveligt højdepunkt i mit liv - takket være jer. Jeg skylder alt, og vil til gengæld blive ved med at give jer den mest gennemførte shoppe-oplevelse, mest kompetente svømme-rådgivning og ikke mindst det største udvalg til billige penge"

Ordene kommer direkte fra mig, Daniel Johannesen - Den stolte stifter og indehaver af Watery.dk. 

For lidt over en uge siden skete nemlig det næsten utænkelige, at Watery.dk vandt prisen som "Årets ener 2018" ved den store prisfest "E-handelsprisen" i Øksnehallen afholdt og faciliteteret af FDIH - Foreningen for dansk internethandel. 

Dét er stadig lidt vildt for mig at kunne skrive.. Og det var det vist også da jeg modtog prisen.. 

 
Fotograf: Jeppe Veljø

For selvom mine ambitioner, mildt sagt, var kæmpe store allerede da jeg lancerede Watery.dk tilbage i Okotober 2016 for lidt over 1,5 år siden, så havde jeg aldrig i min vildeste fantasi turde spå om at Watery så hurtigt ville blive en accepteret og seriøs spiller blandt toppen indenfor e-handel samt at 8.700 kunder allerede ville have handlet hos os. 

For det skylder jeg specielt alle jer kunder en dyb, dyb tak for. Jeg bliver stadig helt glad indeni hver gang der kommer en ny ordre for hver af jer, og den taknemmelighed håber jeg i har kunnet mærke. 

Og fordi det samtidig var 800 af toppen indenfor e-handel, heriblandt direktører fra kæmpe webshops som nemlig.com, bilka.dk, sinful.dk, barberklingen.dk og Danfoss, som hver især skulle stemme blandt os 6 nominerede virksomheder til prisen, og som så i sidste ende valgte Watery som vinder, det er ret vildt at tænke på. 

Men jeg syntes også dette beviser at man kan komme rigtig langt ved at gøre en masse ting anderledes og bedre i forhold til de eksisterende, store spillere på markedet - krydret med en vilje af stål til at lykkedes. For hos Watery sætter jeg nemlig ALT ind på at hver enkel kunde får en købsoplevelse udover det sædvanlige. Det gælder f.eks. vores ordre- og leveringsmails, vores dag-til-dag levering, 08-22 support 365 dage om året, prismatch, en personaliseret og sjov kommunikation også en kompetent og nede-på-jorden hjælp til vores mange svømmeprodukter. 

I bund og grund er jeg sikker på at det bla. er på grund af disse ting at så mange hidtil har valgt Watery.dk - og at 40% af disse handler igen hos Watery indenfor det næste år. 

Jeg tror også det var på baggrund af disse ting at Watery også blev nomineret, og endte på en samlet 5. plads, i prisen "Bedste nye e-handelsvirksomhed". Den nominering er jeg næsten ligeså stolt af som af "Årets Ener", for her er det i høj grad Watery der er blevet nomineret for vores vækst, anderledes måde at drive e-handel på og de muligheder der ligger for at blive en international spiller indenfor svømning. 

For ambitionerne stopper slet ikke med den her pris. Nej, som jeg sagde oppe på scenen til E-handelsprisen, så er målet at Watery bliver Skandinaviens største svømmeshop - senest i 2023. 

For at Watery kan blive det, så vil der de næste måneder og år i hvert fald ske dette:
1. Helt nyt redesign af Watery.dk (få et sneak peak herunder)
Yes, du har helt ret. Det skulle være lanceret for 1,5 uge siden, men som den perfektionist jeg er, så ville jeg ikke lancere noget halvt. Så det kommer meget snart (nu tør jeg ikke give en dato mere)
2. Lancering af Watery.se i start 2019
Dette bliver formentligt vores første land udenfor Danmark, og hold mund det bliver spændende! 
3. Jeg går (endelig) fuldtid på Watery efter endt studie
Ja, nu kan jeg rent faktisk tage telefonen om formiddagen også (beklager de mange der har ringet forgæves..)

Jeg håber inderligt at i kunder vil med på den rejse. Også et sidste dybt og stort TAK for at alle jer kunder er med til at få min drøm til at lykkedes. 

Herunder har jeg først samlet en stemningsvideo fra prisfesten (Watery er med ca. 1:15 og frem) samt et par andre billeder (taget af Jeppe Veljø) fra den store aften.

 

 

Anbefalet til dit køb

32% køber disse produkter sammen med din kurv

Luk kvikshop
Luk
  • Søgeresultater
  • Produkter

Søgeresultater

    Ingen resultater for ""

    Spørg vores kundeservice

    Ring til os

    71 74 71 94

    Skriv til os

    support@watery.dk

    Åbningstider

    Ma-Fr: 08-22 / Lø-Sø: 10-22

    Chat med os

    I højre hjørne