7 (indlysende) grunde: Svømning er den perfekte motionsform for alle!

Svømning - Bedre, sjovere og mere udfordrende motionform finder du bare ikke. Når du svømmer forbrænder du MANGE kalorier, chancen for skader er næsten lig med 0 også er det samtidig også rigtig god konditions træning. Bedre kan det vist ikke blive?

svømning motionsform
Indholdsfortegnelse

Har du efterhånden prøvet de mest almindelige slags motionformer, men aldrig fundet den helt perfekte til dig? Løb er bare for kedeligt i længden, cykling tager for lang tid og du kommer aldrig regelmæssigt op i fitness centreret. Samtidig med dette er kiloerne bare stille og roligt begyndt at sætte sig, mens du rastløst ikke ved hvad du skal lave.

Så er det vist svømning du skal prøve! Det er en anderledes og forholdvis uopdaget form for motion, hvor du selv sætter mulighederne. Næsten overalt  i Danmark ligger der en svømmehal, som du nemt og billigt kan benytte dig af. Svømning er samtidig en motionform, som med næsten 100 % sikkerhed ikke giver skader (det har jeg endnu ikke oplevet på trods af 6 år med gennemsnitligt 5 træninger/uge). Så man kan træne svømning over en meget lang periode uden at bekymre sig om skader eller andre ting, som forhindrer en i at svømme. Det betyder også at svømning måske er den allerbedste motionform for folk med ondt i ryggen, dårlige knæ samt har gigt, da ledene ikke på samme belastes når det foregår i vand, hvor kroppen er “vægtesløst”.

1. Svømning bliver hurtigt DIN favorit motionsform!

Der er allerede mange som bruger svømning, som sin ugentlige motionform. Og det er der en del forskellige grunde til. Uanset om man kan svømme eller ej, er tynd eller tyk og er gammel eller ung, så kan en regelmæssig tur i svømmehallen betyde at dine muskler styrkes, åndedrættet reguleres, du får en bedre mental afslapning og balance og din holdning og smidighed forbedres. Alt sammen på samme tid. Som en ekstra bonus, så opnår du alle disse ting helt uden at belaste dine led og knæ, pga. vandet bærer din vægt, som fx. jogging og løb ellers gør.

Desuden er der en anden stor fordel. Svømning styrker også dit kredsløb og hjerte. For ved at svømmetræne regelmæssigt, forebygger man samtidig muligheden for at få hjerte-kar-sygdomme. Specielt svømning er god til at forebygge, fordi man nemt og på ingen tid kan få pulsen højt i vejret. Husker du feks. svømmetimerne fra folkeskolen? Der blev man virkelig forpustet efter bare et par baner. Og det er faktisk ikke dårligt, det er til gengæld rigtig godt for hjertet samt dit kredsløb i kroppen.


2. Det koster et græsstrå at komme igang

Som svømmer behøver du næsten ingenting. Med et par badebukser/badedragt og et par briller er du rigtig godt på vej.

Badebukserne og badedragten er jo næsten selvskreven som svømmer - det samme som løbesko er for en løber. Og ligesom på løbe markedet, findes der alverdens forskellige slags i alle mulige farver, mønstre, størrelser og længde.

Som motionssvømmer, er det ikke specielt vigtigt hvilken badedragt eller badebukser du har - men vi har her på watery.dk lavet en test med badedrager her (LINK) og badebukser her (LINK). De skal bare sidde forholdsvis fast, og ikke sådan være slaskede, så sidder de faktisk perfekt (PS: vil man gerne lave det lidt hårdere og udfordre sig selv lidt, så kunne man med badebukser godt vælge at svømme med de løst hængende. Det gør det lidt hårdere). Og hvis nogen damer skulle være i tvivl, så kan man godt svømmetræne med bikini, hvis man ønsker dette. Det er intet problem. Sådan et par badebukser eller badedragter, koster normalt ikke mere end 300 kr.

Derudover vil jeg anbefale at man anskaffer sig et par svømmebriller. Det er ikke nødvendigt ligesom badebukserne/badedragten er, men jeg syntes selv det er decideret ubehageligt at svømme uden. Også selv om man har tænkt sig at svømme med hovedet over vandet. Det er bare virkelig irriterende, at man engang imellem får vandsprøjt i øjnene - det gør næsten, at man er nødsaget til lige at stoppe og “tørre” øjnene. Derfor syntes jeg virkelig man bør anskaffe sig et par svømmebriller. Se evt. vores test af de bedste svømmebriller. (link)

På den måde kan du for under 500 kroner komme godt i gang med motionsvømning. Meget billigere end mange andre motionformer.

Ønsker man så lidt mere udstyr, eller har man fundet ud af at svømning er rigtig sjovt, så kan man også investere i en svømmebadehætte, et par svømmefødder og en plade.

Watery badehætte - Signature - Mørkeblå
🔥
Testvinder
(100)

59 kr.

 

Watery korte svømmefødder - Badger Active - Sort
Vælg størrelse
-18%
🔥
Testvinder
Se størrelser
(13)

319 kr.

389 kr.

Watery svømmeplade - Heat - Mørkeblå
-16%
(21)

185 kr.

219 kr.


3. Du kan ikke gøre noget forkert ved svømning.

Jeg kender godt usikkerheden: “Hvad tænker de andre ikke om min svømmestil”, “Hvilken bane skal jeg nu ligge på, hvilken bane passer til mit niveau?” og “Hvordan agere man på sådan en bane?”. Det er alle spørgsmål som rigtig mange stiller sig selv inden de hopper i svømmebassinet. Og det er ganske normalt.

Der er ikke nogen deciderede svar på sådan nogle spørgsmål, for alt er okay. I svømning kan man nemlig ikke gøre noget forkert. Intet. Alle svømmer de forskellige stilarter på forskellige måder, og dermed er der ikke noget forkert i hvordan man svømmer.

Et andet meget normalt spørgsmål, er hvilken bane man skal ligge på. Ofte i svømmehallerne rundt omkring i Danmark, er banerne fyldte (specielt om morgenen fra 6:00-7:30 og det samme om eftermiddagen) med motionister. Her gælder det så bare om at få sig et overblik over motionssvømmerne. Hvilke svømmer hurtigt, hvem svømmer mindre hurtigt. Og så skal man bare finde den bane man passer bedst ind på. Så burde der ikke blive nogen problemer. Det er dog ikke et krav, men bare et godt råd. Man må egentligt lægge sig på alle baner. Generelt handler det bare om at tage hensyn til hinanden - så får alle en god svømmeoplevelse :-)

4. En ekstra dimension: Få gratis kalorieforbrænding

Lad os lige starte med at aflive en myte: Man afbrænder ikke færre kalorier, fordi svømning foregår i vand, og man ikke som sådan sveder. Man sveder, det er bare ikke noget man opdager eller lægger mærke til. Mærkeligt nok fordi man er i vand ;-)

Desuden er det ikke en hemmelighed at svømmebassinet ofte kan virke lidt koldt i starten. Dette skyldes at kroppen er ca. 37 grader, mens vandet kun er mellem 26-27 grader. Og når det så er lidt koldt, så kalder det varme bassin i den anden ende af svømmehallen en hel del. Men så er det der man skal prøve at vende den om, og tænke det kolde vand som en positiv ting. For når vandet er koldt, skal din krop bruge en masse energi på at holde sig varm, og dermed forbrændes endnu mere. Hov, det var da meget smart jo!

Men efterhånden som du kommer igang med træningen, vil vandet også automatisk føles varmere. Man skal bare sørge for hele tiden at holde sig igang. Lad være med at holde flere minutters pause i hver ende, og pas på med at falde i alt for lang snak med svømmekammeraten. Så bliver det først rigtig koldt at komme igang igen.


5. Svømning øger dit iltindtag mere end nogen anden motionsform

I svømning bruger man næsten alle muskler. Også de helt store muskelgrupper som låret, ryggen, brystet og armene. Når disse muskler trænes og bruges, skal de bruge en helt masse ilt, for at holdes i gang. Rigtig meget. Når man så gentagne gange udsætter sin krop for dette pres efter ilt, udvides ens lunge- og hjertekapacitet og på den måde forbedres ens kondition og form. Og det sker meget hurtigere i vandet end alle andre motionsformer.

Hvis man for eksempel skal sammenligne svømning med løb, er iltforbruget meget større i svømning. Hvor man i hvile bruger mellem 0,15 og 0,25 liter ilt pr. min, bruger man i moderat løb ca. 8 gange så meget, mens man i svømning bruger op mod 12 gange så meget ilt. Det er noget jeg har lært i skolen :-)

På baggrund af dette, er det altså særdeles effektivt at svømme. Man kommer meget hurtigt i form og dermed taber en masse kalorier - fedt ik’?

6. Svømning er jo bare frem og tilbage? Det er jo ikke sjovt?

Ja, normalvis svømmer man bare frem og tilbage. Hele tiden. I flere timer. Vending efter vending. Men det BEHØVER det ikke være. Der er masser af muligheder for at gøre træningen lidt mere varieret og sjovt. For efter 8 år som svømmer, hvor jeg har svømmet flere baner end mange andre, er det stadig lige sjovt. Det har ikke ændret sig. Det handler bare om at lave noget variation i træningen.

Man kan for eksempel lave en lille konkurrence med den som ligger ved siden af. “Skal vi se hvem der kommer først ned i den anden ende?”. Så får man pulsen op, og det giver lidt variation i den ellers strømlinede træning. En anden mulighed er at benytte sig af de redskaber, som svømmehallerne stiller til rådighed. Man kan svømme lidt ben med pladerne som ligger på kanten, tage en pullboy mellem benene og svømme arm eller købe sin egen snorkel og svømmefødder.

Man kunne også prøve at svømme andre discipliner end bare crawl eller brystsvømning. Prøv dig af med noget rygsvømning (godt råd: kig dig lige over skulderen så du ikke støder ind i nogen) eller hvad med noget butterfly (Godt råd: Forsøg at ligge dig over på din egen bane, hvor du ikke genere så mange, specielt ikke de ældre damer, som oftest bliver lidt sure når andre sprøjter ;-) ).  Det giver noget god og sjov variation til træningen, som samtidig er med til at styrke alle muskler. Man bruger nemlig ikke de samme muskler i alle 4 stilarter, det er forskellige muskler der er i gang. I brystsvømning bruger man feks. mest lårmusklerne, i fly er det mest brystmusklerne mens det i rygcrawl og crawl er coren og armene. Derfor er det en god ide at forsøge sig i alle fire slags stilarter.

Man kan også svømme i forskellige tempoer. Feks. svømme to bane i moderat tempo og dernæst 1 bane hurtigt, og sådan kunne man jo gøre et par gange. Så får man for alvor pulsen op og kroppen brugt - og det er jo derfor man svømmer, ik’?

FÅ EN RABATKODE MED 10% RABAT

Rabatkoden kan bruges af alle nye kunder på alle produkter på hjemmesiden, inklusiv de produkter, som anbefales her i artiklen.

Hvad venter du på? Få mere ud af din tid i og på vandet!

Succes!

7. Hvad hvis man ikke kan svømme?

Hvis man ikke kan svømme, er det lidt svært at benytte svømning som motionsart i starten. Men det kan man selvfølgelig lære. I stort set hver eneste svømmehal/svømmeklub er der hold for voksne som gerne vil lære at svømme. Så er man sammen med andre voksne, som også ønsker at lære at svømme. Også har man en underviser til at lære dig det. Super dejligt. Ellers kan du benytte dig af min 10 ugers svømmeguide her, hvor du både får programmer, tips og motivation - så lover jeg dig at  du kan svømme!

Men inden man starter vil jeg bare lige gøre opmærksom på at det tager tid at lære. Det er teknisk svært at svømme, da man skal kombinere både arme og ben. Lidt svære end at løbe eller cykle sig en tur. Men svære er det altså heller ikke. Det er jo bare med at komme i gang, ik’?

Sådan her forbrænder du virkelig en masse energi!

Vi har sikkert alle set de ældre bedstemødre i svømmehallen. Med hovedet over vandet, tager de det helt stille og roligt. De har jo masser af tid.

Men vil man ikke bruge flere timer i svømmehallen, skal der noget mere gang i den. Specielt hvis man virkelig vil forbrænde en stor mængde energi, og dermed tabe sig.

Så nytter det ikke noget med bedstemor svømning, som vi kalder det.

Derfor skal man sørge for at holde en høj intensitet og høj puls over en længere periode. For som man siger: Man forbrænder lige så meget ved at svømme 30 min. med forholdsvis høj intensitet som ved 1,5 times bedstemorsvømning. Så er baren ligesom lagt. Så sæt farten lidt op og pres dig selv. Så skal kiloerne nok ryge af.

For at øge forbrændingen endnu mere, så kan man trykke lidt mere på vandet hver gang man tager et armtag. Jo mere kræfter du ligger i, jo mere forbrænder du. Det sætter også for alvor musklerne på arbejde, og det er jo ikke skidt.

Endnu et skridt kunne være at svømme lidt fly/butterfly.

Man skal decideret bare føle indeni, at man kampsveder, når man forlader bassinet, uden reelt at gøre det. Så har man givet den nok gas.

Anbefalet til dit køb

32% køber disse produkter sammen med din kurv

Luk kvikshop
Luk
  • Søgeresultater
  • Produkter

Søgeresultater

    Ingen resultater for ""

    Spørg vores kundeservice

    Ring til os

    71 74 71 94

    Skriv til os

    support@watery.dk

    Åbningstider

    Ma-Fr: 08-22 / Lø-Sø: 10-22

    Chat med os

    I højre hjørne