Combo dykkersæt - Anbefalinger
Skal man på snorkeltur, så er det selvfølgelig nødvendigt at have en god snorkel og dykkermaske. Det er dog ikke altid, at snorklen og dykkermasken passer perfekt sammen, så vi har derfor samlet forskellige snorkelsæt, der har sine forskellige fordele.
For at få det fulde udbytte af en god snorkeltur, er det vigtigt, at man har et snorkelsæt, som passer til de forskellige behov og ønsker, man har. Når det kommer til snorklen, så findes der 3 forskellige typer af snorkler, der hver især har deres forcer. De forskelle der kan være på dykkermasker, er som oftest om glasset er helt eller todelt. Derudover kommer selve skørtet og stroppen, hvor de dele fås i forskellige udformninger, konstruktioner og komfort.
Hvis vi starter med snorklerne, kan de fås som en J-formet, semi-dry eller full-dry snorkel. En J-formet snorkel er den mest simple af dem, som i sit design er et langt, åbent rør uden sikkerhedsforanstaltninger som splashguard, safeguard og bundventil. De er nemme at bruge og kan fås som meget bøjelige, hvilket gør dem nemme at tilpasse. En god begynder-snorkel der passer godt til børn.
Semi-dry snorkler har en splashguard i toppen, der forhindrer vand i et løbe ned i røret, hvis toppen skylles over af f.eks. en bølge. Røret vil dog fyldes med vand, hvis man dykker under vandoverfladen, hvilket har den fordel, at det ikke giver opdrift. Dog skal man tømme røret for vand, når man kommer op til vandoverfladen, hvilket kan gøres ved hjælp af en bundventil.
En full-dry snorkel vil derimod forhindrer, at der løber vand ned i røret, selv hvis man dykker under vandoverfladen. Det giver et lukket system, hvor man ikke generes af vand ved mundstykket, men luften i røret vil skabe opdrift, hvilket kan rykke i dykkermasken. Det kan rive dykkermaskens skørt fra ansigtet, så der kan løbe vand ind i dykkermasken.
Når det kommer til de dykkermasker, man finder i vores anbefalinger, så er det fælles for dem, at de har et blødt, vandtæt og behageligt skørt der sidder godt fast til ansigtet. Derimod har nogle af dem et helt glas, der giver et frit udsyn, hvorimod andre har et todelt, som gør dem mere hårdføre.
Dertil er der forskel på selve skørtet, hvor dem med gennemsigtigt skørt giver mest muligt lysindfald og derfor et bredt udsyn. Dem med farvede skørt gør det nemmere at fokusere på det, der er foran en, uden at man bliver forstyrret af det, som ses i den perifere synsvinkel. Da de heller ikke lukker lige så meget lys ind, er de gode i meget stærke lysforhold.
Aqualung snorkelsæt til børn - Combo Mix (4-12 år) - Mørkeblå
3.5/5
- Anti-dug behandlet og brudsikkert glas der kan tåle vild vandleg
- J-formet snorkel med bred åbning og fleksibelt midterstykke
- Fremstillet i materialer der er behagelige at have på og bruge i længere tid ad gangen
- Nemme at indstille i stroppen på masken, så de kan bruges i flere år, selvom barnet vokser
- Velegnet til meget aktive børn, der elsker vand