Returnering & ombytning - Sådan gør du

Ønsker du at ombytte, få penge tilbage, har fået forkert vare leveret eller har en reklamation? Dette skal alt sammen ske med DAO gennem nedenstående retursystem. Du finder også retursystemet ved at klikke her.

Vi har gjort det hurtigt og billigt for dig med få steps at returnere en pakke til Watery. Herunder henter du den tilhørende returlabel eller returkode (eller her). Vi behandler alle returneringer indenfor 24 timer, men DAO tager 1-4 hverdage at returnere din pakke til os, så forvent 2-5 hverdage fra afsendelse.

365 dages returret

0-30 dage: Ordinær tilbagebetaling
0-365 dage: Ombytning eller tilgodebevis

Gratis ombytning

Vi ombytter helt gratis til andre størrelser og farver

Nemt og miljørigtigt

Med DAO´s 9-cifrede returkode, er det ikke nødvendigt med printer

24 timers behandlingstid

Returneringer behandles indenfor 24 timer efter modtagelse (ikke i weekenden)

Returproces: Start returnering, følg disse 3 steps

Opret DAO 9-cifret kode eller returlabel -> Klik herunder

Klik her, indtast dine informationer og få en kode (ingen printer) eller returlabel (kræver printer). Denne er gratis ved ombytning, forkert levering og reklamationer - koster 45 kr. ved almindelig refundering.

Indlever pakke hos DAO

I pakken vedlægger du den udfyldte returseddel, skriver enten din 9-cifret DAO kode uden på pakken eller klistrer label på. Find nærmeste indleveringssted her.

Få refundering / ombytning

DAO tager 1-4 hverdage at levere pakken retur til os (oftest 1-2). Derefter behandler vi altid din returpakke indenfor 24 timer med det ønskede.

Penge tilbage - Fortrudt køb Du ønsker pengene tilbage - Koster 45 kr.

Du ønsker pengene refunderet for én eller flere varer, hvorfor det koster 45 kr. at benytte ovenstående DAO retur-kode. Dette beløb fratrækkes ved refundering (ønskes dette for hele ordren, så refunderes de oprindelige fragtomkostninger ikke).

Ved returnering som fortrudt køb skal Gratis Gave returneres sammen med produktet. Hvis du ønsker at beholde produktet, fratrækker vi værdien af Gratis Gave.

Ombytning Du ønsker ombytning til anden farve/størrelse - Gratis returlabel

Hvis du er kommet til at bestille et produkt i den forkerte størrelse eller farve, så kan du få ombyttet den helt gratis og uden gebyr til den rigtige. Du skal blot lave en ny ordre med den nye størrelse / farve, og skrive det nye ordrenummer ind i ovenstående retursystem i forbindelse med, at du sender det gamle produkt retur. Derefter vil vi refunderer pengene for din oprindelige ordre (+ evt. oprindelige forsendelsesomkostninger) ved modtagelse af din returneret ordre. Dermed helt gratis.

Hvis produktet du ombytter er købt på tilbud og ikke er det længere får du differencen sendt som et gavekort.

(OBS: Gælder kun for præcis samme produkt/model!)

Forkert vare leveret Du har fået leveret et forkert produkt - Gratis returlabel

Opret ovenstående DAO-returkode og returner det forkerte produkt. Når vi modtager det, så sender vi det rigtige produkt samme dag = tager højest 72 timer i hverdage før du har korrekt produkt. Brug af DAO-returkode er naturligvis gratis ved forkert vare leveret.

Reklamation Dit produkt er gået i stykker pga. fejl - Gratis returlabel

Dit produkt er gået i stykker / defekt under eller før brug. Skal derfor returneres indenfor rimelig tid (1 uge). Tilbagesendelse med ovenstående DAO-returkode er gratis ved reklamationer, der accepteres. Skader på varer som følge af fejl-håndtering / brug fra din side er ikke dækket af reklamationsretten og afvises derfor. Ved accept af reklamation sendes samme produkt på ny.

Generelt for alle retur Selv sende retur, emballage, slid, nægtet modtagelse mv.

HUSK: Returneringer accepteres kun med original emballage og uden lugtgener eller afprøvninger i vand. Ovenstående DAO-retur skal anvendes ved alle former for retur til Watery.
Afhentning / ombytning kan desværre ikke lade sig gøre i vores fysiske showroom. Heller ikke blot indlevering af returpakke.

Hvis produktet der returneres er købt som en del af en pakke, skal hele pakkeløsningen sendes retur.

Hvordan returnerer eller ombytter jeg en vare?

Vores returprocedure er nem og hurtig for dig - vi syntes nemlig (også), der er mange andre ting i livet, som er sjovere at bruge sin tid på :) Specielt at skulle lede efter printere (hvem har selv det mere?), så derfor har vi selvfølgelig også sørget for at du ikke behøver sådan en. 

Processen består af 3 steps

1. Udfyld vores online returformular

2. Send pakken tilbage

3. Vores lager behandler din returnering

Step 1 - Udfyld returformularen

- Gå til watery.dk/pages/retur

- Udfyld dit ordrenummer (er i din ordrebekræftelses mail) og e-mailadresse (den du har brugt under bestilling) og klik på “Vælg varer”

- Vælg de produkter, som du ønsker at returnere

- Vælg årsagen til at du returnerer produkterne

- Tryk på “Returner varer”

Ud får du så en DAO-returkode eller DAO-returlabel (du vælger selv hvilken du vil bruge). Disse sendes også til din e-mail. Med returkoden behøver du ikke en printer, men skriver blot de 9 cifre uden på pakken.

Step 2 - Send pakken tilbage til os

- Pak produkterne du ønsker at returnere forsvarligt ind. Du kan med fordel bruge pakke-posen, som vi sendte pakken i oprindeligt, da den har dobbelt klæbning. Det er nemt og miljørigtigt. 

- Sørg for at alle produkterne har den originale emballage om sig, som da du modtog dem. Dette er påkrævet for en succesfuld returnering

- Aflevere pakken hos din nærmeste DAO-pakkeshop. Du kan finde den nærmeste her

Vi anvender kun DAO til returnering af pakker. 

Step 3 - Håndtering på vores lager

- Indenfor 1-3 hverdage fra du indleverer pakken vil DAO aflevere den hos os. 

- Herefter behandler vi alle returneringer indenfor 24 timer - også i weekenden. 

Alt i alt en proces fra du opretter returneringen til den er behandlet, der klares på under 2-4 hverdage. Og tilmed gjort nemt for dig. 

Find hurtige svar på dine returnerings-spørgsmål

Er du i tvivl om hvad din returnering koster kan du læse mere her på vores retur side

Har du modtaget et forkert produkt, så kan du læse mere i vores FAQ svar under “Jeg har modtaget en forkert vare”. 

Har du modtaget et ødelagt produkt / pakken er smadret, så kan du læse mere i vores FAQ svar under “Jeg har modtaget et ødelagt produkt / min pakke er ødelagt

Er du stadig i tvivl om returprocessen?Så er du altid mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice - de vil glæde sig til at hjælpe dig :)

Læs mere
Læs mindre
Skal jeg sende retur med jeres retursystem og label/kode?

Vi har lavet vores retursystem for at gøre det nemt og hurtigt for dig - men også os.

Derfor tager vi kun imod returneringer, der sendes gennem dette retursystem med DAO. Det håber vi du vil respektere.

Her er pakken nemlig forsikret, og vi kan spore den undervejs.

Alternativet er nemlig at vi ikke har tracking på din returnering, hvis du selv sender pakken tilbage uden om systemet, og dermed ligger ansvaret for pakken hos dig på at den kommer sikkert frem til os. 

Dertil ved vi ikke hvad du ønsker, der skal ske med returneringen, hvis du ikke først har udfyldt vores procedure. 

Så det må være en win-win, når du benytter retursystemet

Vi modtager / accepterer ikke returpakker sendt pr. efterkrav / til pakkeshop.

Læs mere
Læs mindre
Hvor lang returret har jeg?

At ligge inde med noget man alligevel ikke havde brug for / ønskede, det er bare irriterende og dårligt for miljøet.

Så for at stress og jag i forbindelse med returnering hører fortiden til, så har vi forlænget de lovpligtige 14 dages fortrydelsesret til 30 dages fuld returret samt hele 365 dage, hvis du ønsker en ombytning inden for samme produktkategori eller et tilgodebevis. 

Dette gælder fra den dag du modtager produktet til den dag vi modtager produktet tilbage her. Dog tager vi det ikke så tungt, hvis der går en dag eller to mere. 

Varen skal dog stadig være ny og ubrugt.

Du kan klikke her for at læse mere om hvordan du returnerer et produkt

Læs mere
Læs mindre
Er der garanti/reklamationsret på jeres produkter?

Selvfølgelig er der det!

Alle vores produkter har 2 års garanti. 

Helt grundlæggende bliver alle fejl på produktet, der ikke er direkte forårsaget af din brug, dækket. 

Hvis det skulle ske, at dit produkt går i stykker indenfor garantien / de 2 år, bedes du sendes os en email med et billede af det ødelagte produkt (gerne både ét af hele produktet samt tæt på der, hvor fejlen er). Hvis fejlen bedre vises med en video er du også meget velkommen til at vedhæfte det istedet for billede. 

Derefter vil en af vores medarbejdere afhjælpe din situation indenfor 2 timer i åbningstiden og allersenest 24 timer. 

Bliver din reklamation godkendt på mail, så vil du blive adviseret om du skal sende produktet tilbage gennem vores retursystem for at reparere det eller erstatte eller vi blot sender dig en ny med det samme (afhænger af produktets værdi). 

I denne proces skal du selvfølgelig sørge for at reklamere over fejlen inden for kort tid efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer indenfor 10 dage efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. 

Såfremt du fra starten modtager et defekt produkt, skal du give os besked om dette med det samme. Læs mere om processen under “Jeg har modtaget et ødelagt produkt / min pakke er ødelagt

Bliver din reklamation godkendt og er berettiget, så betaler vi selvfølgelig alle fragtomkostninger, når du bruger vores retur portal. Husk at sende tilbage i forsvarlig emballage.

Læs mere
Læs mindre
Har i modtaget min returpakke?

Det er nogle gange svært at være tålmodig. 

Men i forbindelse med din returnering, så kan vi ikke gøre noget før vi modtager din retur fra DAO.

Og du får helt automatisk en email i samme sekund, som vi gør det. Det kan du stole på. 

Normalt tager DAO 1-4 hverdage at levere pakken tilbage til os, når du har indleveret den hos pakkeshoppen. 

Når vi så modtager den fra DAO, så behandler vi alle returpakker indenfor 24 timer fra modtagelse. 

Samlet set betyder det en håndtering indenfor 5 hverdage. I enkelte tilfælde kan det tage et par dage længere. Så har du ikke hørt fra os indenfor 7 dage, så er du derefter selvfølgelig velkommen til at sende os en mail, så hjælper vi dig i samarbejde med DAO. 

Vi har endnu ikke oplevet én returpakke, der er sendt gennem vores retursystem, som er blevet væk eller ikke kommet tilbage til os. Så det er blot at afvente - vi kan desværre heller ikke gøre andet indtil vi modtager pakken tilbage.

Læs mere
Læs mindre
Jeres retur-portal kan ikke finde min bestilling?

Hvis vores retur-portal til at starte med ikke kan finde din bestilling, så anbefaler vi at du tjekker om dine oplysninger er korrekte. 

Det skal være dit oprindelige ordrenummer samt den oprindelige e-mail adresse der indtastet.

Dertil skal du huske at ordrenummeret skal skrives på præcis samme måde som i din ordrebekræftelse - altså med # foran og uden mellemrum til nummeret. 

Dertil kan det være fordi fortrydelsesretten er udløbet, hvorfor retur portalen automatisk vil afvise din returnering. Er din ordre bestilt for mere end 2 år siden, så vil det altså være derfor. 

Virker det stadig ikke efter disse tjek, så kontakter du selvfølgelig bare os, så vi kan afhjælpe problemet.

Læs mere
Læs mindre
Kan jeg få pengene refunderet til et andet kort end det der er betalt med.

Vi ved det godt - gaver, der skal returneres, er nogle gange et værre hurlumhej. 

Og det er det desværre også hos os mht. udbetaling af penge til en andens eller blot et andet kort end det oprindeligt brugte.

Vi kan nemlig ikke refundere penge på et andet kort end det oprindeligt brugte af sikkerhedsmæssige årsager. Det er altså ikke os selv, der bestemmer det skal være sådan. 

Men vi har selvfølgelig et par andre muligheder

1. Få refunderingen på det oprindeligt brugte kort også enten koordinerer internt hos jer eller kontakt din kortudsteder for hjælp til modtagelse af en tilbagebetaling, selvom du ikke har kortet længere. 

2. Få et tilgodebevis på beløbet i stedet for. Her sparer du oveni så returnerings-omkostningerne. 

Læs mere
Læs mindre
Hvor finder jeg mit ordrenummer?

Et evigt spørgsmål - men bare rolig, det er super nemt og ligetil!

Alle bestillinger efterfølges af en ordrebekræftelse, som sendes på mail. Se hvordan den ser ud herunder. 

Her er det så det 6-cifrede nummer, som starter med “#” (denne # er en del af ordrenummeret). Dit ordrenummer kunne altså f.eks. være #123456. 


Kan du ikke finde din ordrebekræftelse, så tjek først SPAM, hvor den ellers ville ligge. 

Alternativt kan du også finde dit ordrenummer på den fragtlabel, der sidder på din modtagede forsendelse.

Læs mere
Læs mindre
Skal jeg lave en ny ordre for at ombytte?

Ja, det skal du - på en helt ny ordre. 

Vi oplevede nemlig os selv tænke: “Jeg kan ikke passe denne størrelse, så jeg skal have den i en anden størrelse.

Men det tager jo 3, 4, 5, 6 og måske 7 dage før jeg så modtager den, fordi den jeg har først skal tilbage.. Og hvad så hvis de ikke har den størrelse på lager, som jeg skriver på retursedlen jeg ønsker i stedet?”. 

Det bøvl ønskede vi ikke vores kunder skulle ud for. 

Så derfor har vi lavet vores retursystem ifm. ombytning at du blot bestiller en helt ny ordre på hjemmesiden, som vi sender på samme måde som en helt almindelig ordre. 

Lige efter din nye bestilling, så udfylder du vores retur portal, hvor du “logger ind” med din oprindelige ordre og ordrenummer, vælger “Ombytning”, skriver dit NYE ordrenummer i det tilhørende kommentarfelt, og sender din oprindelige ordre tilbage med den tilhørende pakkelabel. 

Alt imens, uden vi endnu har modtaget din returpakke, har vi så sendt din nye ordre så du kan have den indenfor én dag, og når vi så modtager din returpakke efter 1-4 hverdage, så refunderer vi alle pengene for din oprindelige ordrer, også har du igen kun betalt for én ordre. 

Ved en ombytning, som forklaret ovenover, betaler vi returfragten og du undgår at betale de 45 kr. for brug af returlabelen, som du ellers ville gøre ved en almindelig refundering. 

Din returnering som en ombytning accepteres kun såfremt det reelt er en ombytning - altså fra ét eller flere produkt(er) til et eller flere andre inden for samme produktkategori. Altså fra én badedragt til piger til en anden badedragt til piger, og altså IKKE fra én svømmebrille til et par badebukser. I så fald er det blot en almindelig refundering. Dette tjekkes op på ved modtagelse af returpakken, hvor vi tjekker at din oprindelige ordrer stemmer overens med din nye.

Læs mere
Læs mindre
Min returpakke er kommet til mig igen?

Det er vi ærgelige over. 

Dette sker desværre, hvis du har sendt pakken tilbage i samme emballage, men ikke fået fjernet den oprindelige pakkelabel eller tydeligt sat kryds over / streget den over. 

Du er derfor desværre nødt til at afhente den igen, lave en returkode / returlabel her, og sende den til os igen. Bare husk denne gang at fjerne andre pakkelabels / strege dem ud. 

Du betaler naturligvis ikke for denne ekstra gang - fejl sker jo hos alle engang imellem

Læs mere
Læs mindre
Betaler jeg selv for returnering?

Om du skal betale for returneringen kommer an på årsagen og ønsket med returneringen. 

Uanset hvorfor du ønsker eller skal returnere, så foregår det gennem vores retur portal, hvor alle årsager er listet. 

Men lad os prøve at liste årsagerne herunder og de tilhørende omkostninger: 

1. En almindelig returnering / refundering.
Du har modtaget et eller flere produkter, som du ikke ønsker at beholde. Sådan er det nogle gange. I så fald fratrækkes 45 kr. fra din refundering for brug af vores returlabel, når returpakken modtages hos os og behandles. Din oprindelige fragt refunderes heller ikke, hvis hele din ordre er blevet returneret. 

2. En ombytning

Hvis du ombytter et eller flere produkter, så er brug ombytningen og brug af vores returlabel helt gratis og altså uden omkostninger for dig. Vi refunderer hele din oprindelige ordrer uden fratræk af de 45 kr. 

3. Få et tilgodebevis
Vi tilbyder at du i stedet for almindelig refundering kan få et tilgodebevis til Watery.dk, som så sendes på mail. Vælger du denne mulighed, så er brug af vores returlabel helt gratis og fratrækkes altså ikke de 45 kr. 

4. Forkert vare leveret. 

Dette er selvfølgelig vores fejl og derfor koster returneringen med vores labels ikke noget. Hverken tilbage og frem til dig igen. 

5. Reklamation
I dette tilfælde skal du kontakte os inden tilbagesendelse. Bliver du bedt om at sende varen tilbage her, så betaler vi selvfølgelig for labelen hertil og også for at sende et nyt/repereret produkt tilbage til dig. 

6. Mangler en vare i forsendelsen
I dette tilfælde skal du blot kontakt os, hvorefter vi sender den manglende vare på vores regning. 

Så helt overordnet ved returnering:
- Ombytning er gratis
- Almindelig refundering koster 45 kr.
- Ved et tilgodebevis er returneringen gratis. 

Læs mere
Læs mindre
Kan jeg bytte / returnere varer i jeres fysiske showroom?

Hvis du har købt en vare online eller fysisk, som du alligevel ikke får brug for eller ønsker at ombytte, så kan du desværre ikke gøre det i vores fysiske showroom. Du kan heller ikke blot efterlade returneringer hos os. 

Vi har desværre måtte indse at det skaber for mange udfordringer og fejl, når det går udenom vores normale retursystem. 

Derfor har vi valgt at fokusere på det vi er gode til - nemlig at hjælpe alle jer dejlige kunder online udelukkende. 

Derfor skal du lave din returnering gennem vores online retursystem

Læs mere
Læs mindre
Kan jeg returnere ved ikke at afhente bestillingen?

Har du fortrudt din bestilling efter den var afsendt, men endnu ikke afhentet bestillingen i pakkeshoppen, så tages det desværre ikke som en gyldig returnering og du derfor ikke blot lade den blive liggende i pakkeshoppen og afvente at den bliver sendt tilbage. 

Dette skyldes at vi så ikke har nogen ordreinformation på din returnering samt hvad du ønsker, der skal ske med den. 

For at undgå forsinkelser, så anbefaler vi altså at du afhenter pakken, udfylder vores retursystem, og derefter sender den tilbage til os. Det vil gøre at du helt sikkert og endnu hurtigere får pengene tilbage eller ombyttet din bestilling. 

Læs mere
Læs mindre
Mit produkt er gået i stykker, hvad gør jeg?

Det er vi virkelig kede af at høre! Ødelagte produkter er ikke fede, så vi vil gøre vores bedste for at få alting bragt i orden igen.

Send venligst en email med et billede af det ødelagte produkt til vores e-mail. En af vores supportmedarbejdere vil derefter vende tilbage til dig for at rette op på situationen.

Så længe, du bare er inden for 2-års garanti perioden, og du ikke kørte det over med en monstertruck ;-)

Læs mere
Læs mindre

Anbefalet til dit køb

32% køber disse produkter sammen med din kurv

Luk kvikshop
Luk
  • Søgeresultater
  • Produkter

Søgeresultater

    Ingen resultater for ""

    Spørg vores kundeservice

    Ring til os

    71 74 71 94

    Skriv til os

    support@watery.dk

    Åbningstider

    Ma-Fr: 08-22 / Lø-Sø: 10-22

    Chat med os

    I højre hjørne