Watery.dk

Daniel Johannesen

Vangevej 16, 8700 Horsens Danmark

Vangevej 16, 8700 Horsens Danmark

$$

Hvad leder du efter?

Luk søgning

Black Friday

Køb mere og få gratis gavekort

Køb for over 800 kr. og få et 100 kr. gavekort

Køb for over 1300 kr. og få et 200 kr. gavekort

Din kurv - produkter

GRATIS SVØMMEPLAKAT i dag - Brug koden: svømmeplakat100 - Find plakaterne her ➜ Bliv inspireret til de bedste svømmegaver til alle aldre ➜

Lotte Friis - Danmarks svømmedronning

0 produkter
En af danmarks mest vindende svømmere gennem tiden. Andet behøver vist ikke nævnes ved en beskrivelse af Lotte Friis. Med medaljer fra alle de store mesterskaber som OL, VM og EM, så er hun en svøm...

Beklager, kategorien er desværre tom...

Lotte Friis - Danmarks svømmedronning

En af danmarks mest vindende svømmere gennem tiden. Andet behøver vist ikke nævnes ved en beskrivelse af Lotte Friis. Med medaljer fra alle de store mesterskaber som OL, VM og EM, så er hun en svømmer, som vil blive husket i mange år frem. Ikke bare i svømmeverden, men også i hele sports danmark. F.eks. vandt hun tilbage i 2009 Årets Sportsnavn i Danmark samt årets OL håb i 2007.

Det er også på baggrund af Lotte Friis status som Danmarks svømmedronning, at vi her på siden har samlet alt det badetøj og svømmeudstyr, som Lotte Friis træner i/med til dagligt. Så kan du komme lidt nærmere alt det, som Lotte Friis har opnået gennem sin lange svømmekarriere.

Svømmer i øjeblikket i USA
Hvor mange andre danske topsvømmere, som Rikke Møller og Pernille Blume, svømmer her i København på det Nationale svømmecenter, så har Lotte Friis valgt at tage turen over Atlanten for at træne og svømme i USA, nærmere betegnet i NBAC Baltimore. Her har hun Erik Posegay, som daglig træner, og har haft det siden 2014. En beslutning som kom på baggrund, af at hun ønskede at give den hele armen frem mod OL i Rio, samt at kunne træne sammen med svømmere på allerhøjeste niveau hver dag. For derovre er hun ikke bare den bedste ligesom hun ville have været herhjemme i Danmark. Nej, blandt hendes træningsmakker findes flere medaljetagere til både OL og VM - blandt andet Michael Phelps.

OL-medalje og VM guld gennem karrieren
Da Lotte Friis tilbage i 2008 i Beijing gik ind til OL-finalen i 800 fri, var det slet ikke forventet, at hun i en alder af bare 20 år, kunne svømme sig til en bronzemedalje - ikke engang af hende selv. Men det skete altså alligevel - heldigvis. Med få tiendedele af et sekund foran 4. pladsen gjorde hun det næsten umulige til virkelighed.
Heldigvis stoppede det ikke her, for allerede året efter i 2009 blev hun nu verdensmester på selv samme distance til VM. En helt enestående præstation, som gjorde hende til danmarks første verdensmester på langbane. Til samme stævne vandt hun sølv på 1500 meter fri. Senere det år satte hun så prikken over i’et med en verdensrekord på 1500 fri på kortbane.

Succesen fortsatte de næste par år, hvor det i 2010 blev til to gange guld på 800 og 1500 fri ved EM i Ungarn, hvorefter Lotte Friis i 2011 drog til Dubai for at svømme VM. Her gik det tilnærmelsesvis lige så godt, hvor hun kom hjem med en guld og en sølv i henholdsvis 1500 fri og 800 fri.

Også var der ellers lagt op til et stort OL i 2012 med mindst to medaljer ved de seneste tre mesterskaber i bagagen. Som en af danmarks store medaljehåb, var det specielt Lotte Friis, som der var forventninger til blandt de danske svømmere. Som planlagt kom hun i finalen i 400 fri på førstedagen, hvor hun tilmed blev nummer fire i finalen - under et sekund fra 3. pladsen og OL-bronze. Dermed var der kun 800 fri tilbage, men det var også her Lotte friis havde den største mulighed for sin længe ventede OL-medalje. Og som ventet svømmede hun sig let og elegant i finalen i 800 fri, som 2’er af alle.

Men til finalen gik det desværre ikke, som vi og de danske svømme fans, og ikke mindst Lotte selv, havde forventet. Med en placering som nummer 5 blev det altså ikke til nogen OL-medalje til Lotte i den omgang. En kæmpe skuffelse for specielt Lotte selv.

Men så stærk og sej Lotte er, så rejste hun sig op (vel at mærke efter noget tid i tænkeboks - var det hele nu det værd, og havde hun lyst til 4 år mere på absolut topplan?). Heldigvis for os alle, så besluttede Lotte at fortsætte. Men denne gang skulle det være under andre vilkår. Derfor rykkede hun teltpælene op umiddelbart efter OL for derefter at rykke til Nice, for at træne i et nyt svømme miljø. En umiddelbar succes, som resulterede i en genfunden Lotte til VM i 2013, hvor hun igen satte streg under hendes position, som en af verdens bedste langdistancesvømmere. I Barcelona blev det nemlig til to sølvmedaljer - ikke en skam, når det var bagved den unge Komet, Katie Ledecky.

Tilbage i år 2013 for Lotte Friis var det længe ventede EM på Kortbane - på hjemmebane vel at mærke. I Herning, med over 5000 danske svømmefans i ryggen, svømmede hun 2 sølvmedaljer hjem. På den måde blev 2013 et noget mere vellykket år for Lotte Friis end 2012 var.

Men så skulle det hele endnu engang vende 180 grader for Lotte Friis, som i 2014 og 2015 døjede med forskellige problemer - både i og udenfor bassinet. Heriblandt hjemløshed (da en af hendes svømmekammerater flyttede ud af deres lejlighed, så hun ikke længere selv kunne betale huslejen) og et dødsfald blandt en af Lotte Friis aller tætteste veninder, Camilla Muffat.

Vil du være ligeså god som Lotte? Så svøm i det samme!
Drømmer du også om OL-medaljer og at stå øverst på skamlen ligesom Lotte Friis ofte gør? For at opnå det, så kræver det uendeligt mange timer og kilometer tilbagelagt . Men det er muligt - det har Lotte Friis selv bevist.

Men vil du tage lidt af hendes styrke og hurtighed med over i bassinet, så burde du svømme i noget af det, som Lotte Friis også træner i til dagligt eller til stævner. Det er f.eks. Arena Carbon badedragten, som hun bla. havde på til både VM og OL i henholdsvis 2015 og 2016. Eller de her fingerpaddles fra Arena, som styrker Lotte Friis armtag i den daglige træning. Lotte Friis bruger desuden også disse svømmefødder fra Arena.

Alle disse ting kan du også komme til at svømme og træne med. De er nemlig samlet lige her på siden.