Watery.dk

Daniel Johannesen

Vangevej 16, 8700 Horsens Danmark

Vangevej 16, 8700 Horsens Danmark

$$

Hvad leder du efter?

Luk søgning

Black Friday

Køb mere og få gratis gavekort

Køb for over 800 kr. og få et 100 kr. gavekort

Køb for over 1300 kr. og få et 200 kr. gavekort

Din kurv - produkter

16% rabat på ALT Speedo. Brug koden: speedo16 - Find Speedo her ➜ Bliv inspireret til de bedste svømmegaver til alle aldre ➜

Jeg er som ejer af Watery.dk utroligt glad og stolt over at kunne præsentere en af danmarks størs...

Jeg er 18 år gammel og ejer og grundlægger af Watery.dk. Jeg har efterhånden svømmet over 13 år som både baby, barn og nu elitesvømmer med over 7 træninger om ugen i Horsens. Elsker alt der har med vand at gøre, hvilket mine indlæg her også afspejler.

Watery-ambassadør - Rasmus Udbye

Skrevet af Daniel Johannesen d. Læsetid: ca. 4 minutter.

Jeg er som ejer af Watery.dk utroligt glad og stolt over at kunne præsentere en af danmarks største svømmetalenter, Rasmus Udbye, som en del af det berygtede Team-Watery. Rasmus har om nogen en stor fremtid foran sig indenfor svømmeverden, men har tilmed også allerede opnået flere danske og nordiske junior- og årgangsmesterskaber samt en dansk junior-rekord, og derfor er det også en stor ære at kunne støtte Rasmus frem mod hans store mål. Vi vil nemlig være Rasmus´s leverandør af alt hans svømmeudstyr og badetøj, og på den måde sikres han udelukkende det bedste af det bedste udstyr fra alle de anerkendte svømmemærker.
Nå, det var nok fra mig i denne omgang. Jeg vil give ordet videre til Rasmus herunder, hvor han vil fortælle lidt om sig selv, hvorfor han overhovedet startede til svømning og nogle af sine resultater indtil videre. Og kan du ikke få nok af det, så bare rolig: Vi kommer til at følge Rasmus over det næste år, hvor han løbende vil give indblik i sin træning og dagligdag.

Jeg hedder Rasmus Udbye og til dagligt svømmer jeg i Horsens på 1. holdet. Jeg har svømmet lige siden jeg var 8 år gammel, hvor jeg startede i Bjerre Herred svømmeklub på deres 2. Hold.
I 7. klasse tog jeg så en beslutning om at satse på svømningen, hvor jeg rykkede ind til Horsens svømmeklub og startede på Langmarkskolen i en Team Danmark klasse. Der tog svømningen virkelig fart og jeg blev meget hurtigt en af de gode på mit hold. I år 2013 vandt jeg så min første medalje til vestdanske årgangsmesterskaber i 100 rygcrawl og det gav mig bare endnu mere blod på tanden. Jeg blev rykket op på førsteholdet i Horsens i midten af 7 klasse, som virkeligt også var med til at løfte mit niveau.
Det næste store delmål var at vinde en medalje til DÅM, hvilket jeg trænede meget målrettet efter. Det lykkedes i 2016 i januar til DÅM på kortbane, hvor jeg vandt guld i 200 fri og vandt medalje i 50 fri, 100 fri, 400 fri og 100 ryg. Der tog jeg virkelig et stort skridt op af stigen og det resulterede i, at jeg kvalificerede mig til de nordiske juniormesterskaber på langbane i sommeren 2016. Det var mit første internationale stævne og det gik over alt forventning. Jeg vandt 200 fri og fik bronze på 100 fri individuelt og så vandt jeg, sammen med de andre drenge guld på 4x100 holdmedley og 4x200 fri. Det var en fantastisk oplevelse men efter det var der også tiltrængt sommerferie.
Efter sommerferien havde jeg en lidt hård opstart, hvor jeg skulle starte på Learnmark Horsens HTX. Jeg havde valgt at have Team Danmark ligesom jeg havde haft siden 7. Klasse og det har virkeligt haft stor betydning for min træning og resultater. Det udmøntede sig i en fantastisk DMJ på kortbane, hvor jeg både vandt 100 medley og 50 ryg samt vandt i medalje på 200 fri. Det kvalificerede mig til Nordiske Mesterskaber på kortbane i Kolding, hvor jeg var med til at sætte dansk juniorrekord på 4x200 fri sammen med de andre danske drenge.
Jeg har nu valgt at indgå et samarbejde med Watery.dk som er en af Danmarks førende svømme webshops. Jeg er utrolig stolt over at kunne repræsentere Watery og glæder mig til at svømme stærkt i udstyr fra Danmarks bedste webshop til svømmere, ifølge mig ihvertfald. Der vil også komme et månedligt blogindlæg om hvordan det går i min træning. Der ville også komme nogle videoer hvor i kan følge lidt med i nogle af de øvelser jeg laver for at forbedre min teknik.
En af de ting som Rasmus er aller bedst til, og hvor han hurtigt får skabt et forspring, er i hans startspring, som han her viser frem. Se det et par gange og tag ved lære - der er ret mange små finesser, som tilsammen gør Rasmus startspring rigtig kraftfuldt!
Rasmus Udbye, Horsens Svømmeklub             

Relaterede artikler

- Vigtig Information til Blac...

- Er det ok at tisse i svømme...

- [GUIDE] Kost til konkurrenc...

- TAK... Watery vinder "...

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Bemærk at din kommentar først vises, efter den er blevet godkendt af en administrator.