Watery er blevet forhandler af produkter fra Purepower, der er en dansk virksomhed, som producerer alt fra energipulver og proteinpulver til gels. At firmaet er dansk og har danskproducerede produkter, er super fedt, da du dermed kan være sikker på, at du ikke pludselig indtager et præstationsfremmende stof, som kan findes på dopinglisten. Purepowers produkter henvender sig, som nogle af de første på markedet, til endurance atleter, herunder svømmere.
Som med alle andre produkter, kan det være utrolig svært at finde lige netop de produkter, der er bedst til dig. Jeg har derfor testet produkterne over en længere periode og vil i dette blogopslag dele mine favoritter og guides til, hvordan du kan benytte produkterne fra Purepower til at få mere ud af træningen. Du finder produkterne fra Purepower her: https://www.watery.dk/collections/kosttilskud-til-sv-mning
Carbo Race Elektrolyt - appelsin
Vi starter med min ultimative favorit. Dette produkt er et energipulver, som du blander op med vand i drikkedunken. Jeg bruger cirka 60g til en stor drikkedunk, som holder hele træningen (der følger en måleske med). Energipulveret består naturligvis naturligvis af hurtige kulhydrater (fructose osv..), som hurtigt optages i muskelcellerne. Derudover er produktet også tilsat elektrolytter, som egentlig bare et finere ord for salte. Når du træner i varme omgivelser som i det fleste svømmehaller i Danmark og især på udendørs træningslejrer, er det meget vigtigt, at du vedligeholder en god væskebalance, så du ikke dehydrere. En dårlig væskebalance er EKSTREMT præstationshæmmende!! Men hælder du bare en masse væske kroppen uden at indtage salt, risikerer du vandforgiftning. Vandforgiftning er en tilstand, hvor kroppen får for meget vand, så alt væsken diffunderer ind i cellerne. Dette kan i værste tilfælde betyde, at cellerne udvider sig og sidste ende springer. Du kan nok godt forstille dig, at dette ikke er så sundt, og især ikke for cellerne i hjernen...
I princippet er der ikke den store forskel på dette produkt en drikkedunk med saftevand tilsat en knivspids salt. De fleste, herunder mig, foretrækker at have sit energidrik på pulverform, da dette smager bedre (saftevand og salt er ikke altid den bedste kombi) og er meget lettere at have med på farten end flaske saft og en bøtte salt. Derudover er altså bare lidt øv, når de 5 Liter saftevand springer i kufferten, så man kun har træningstøj rødt som jordbær med duft af tranebær på en træningslejr et par 100km hjemmefra.
Dette produkt smager rigtig godt, og er derfor også min favorit (det smager lidt af en tynd appelsinjuice). Derudover blander produktet fint op uden klumper.
En bøtte med 500g koster 99,95kr på hjemmesiden.
Proteinsnack - mælkechokolade
Det næstbedste produkt (ifølge mig) er proteinsnacken. Det gode ved Purepower i mine øjne er som sagt, at deres produkter henvender sig til endurance atleter. Det gør deres proteinprodukter selvfølgelig også. I proteinbaren på 35g finder du derfor også "kun" 28% protein. Dette skyldes at der i proteinbaren også er 16g kulhydrat. For selvom det er proteinerne dine muskler skal have for at vokse (eller for at restituere), skal din krop først have kulhydrat til at "nedbryde" proteinet. Protein er et enormt stort molekyle sammenlignet med andre næringsstoffer, som din krop har brug for. Efter endt svømmetræning eller anden endurancetræning, vil dine kulhydratdepoter ofte være helt tomme. Det er derfor vigtigt, at du indtager kulhydrat sammen med proteinet, ellers nedbryder din krop bare nye muskler for at få energi til at nedbryde proteinet, og det bliver du altså hverken stærkere eller hurtigere af!
Baren er lille og overkommelig med et tyndt overtræk af chokolade, hvilket får den til at smage lidt af yankiebar. Personligt spiser jeg en proteinsnack efter hver morgentræning, da jeg nemt kan spise den på cyklen på vej i skole uden at blive griset helt til. Jeg har tidligere prøvet med mælkeprodukter som yoghurt og kakao, som også har et fint indhold af kulhydrat og protein. Jeg oplevede desværre bare ofte, at mælkeprodukterne var svære at indtage på farten eller blev varme i tasken.
Du kan købe 3 proteinsnacks for 47,95kr på hjemmesiden.
Valleprotein - Jordbær
Jeg har ikke så meget at sige om dette produkt udover smagen - som er formidabel! Dette produkt er det tætteste du kommer på rent protein. Jeg bruger det primært til at bage, hvor jeg tilsætter det til proteinpandekager eller æggemuffins (til pandekagerne er den med chokolade rigtig god). Men lige netop smagen med jordbær er også rigtig vellykket, når den blandes op med vand (hvilket man ikke ser så tit med proteinpulver!). Proteinet er valleprotein (fra mælk), og blandes let op uden klumper (også i en almindelig drikkedunk). Blander du pulveret op med mælk smager det lidt af jordbærmilkshake (brug en mælk med højere fedtprocent).
En bøtte med 325g koster 99,95kr på hjemmesiden.
Energy snack - original
