Watery.dk

Daniel Johannesen

Vangevej 16, 8700 Horsens Danmark

Vangevej 16, 8700 Horsens Danmark

$$

Hvad leder du efter?

Luk søgning

Din kurv - produkter

Kun i Oktober 😍Se alle produkterne her og spar op til -54% 😍 Vilde Oktober-tilbud

At Arena carbon badebukser/badedragter er ufattelig populære, er der vist ingen tvivl om. Se bare...

Jeg er 18 år gammel og ejer og grundlægger af Watery.dk. Jeg har efterhånden svømmet over 13 år som både baby, barn og nu elitesvømmer med over 7 træninger om ugen i Horsens. Elsker alt der har med vand at gøre, hvilket mine indlæg her også afspejler.

Arena Carbon - derfor er de så populære og gode!

Skrevet af Daniel Johannesen d. Læsetid: ca. 4 minutter.

At Arena carbon badebukser/badedragter er ufattelig populære, er der vist ingen tvivl om. Se bare dig omkring i de danske svømmehaller. Så vil du meget hurtigt opdage en tendens: Alle (næsten) svømmer i Arena carbon konkurrence badetøj.

Men bør du så også det - fordi de andre gør? Ikke nødvendigvis, men der er rigtig mange grunde til at de er så populære. Se bare de her 7:

  1.   Unikt og fedt design

Kigger du på en Arena Carbon badedragt eller badebukser, så vil du se et gennemført og unikt design. Og du vil med det samme genkende dem, og vide at det er Arena, som står bag dem. For badetøjet er nemlig lavet med en gennemgående farve (f.eks orange, blå, sort, lyserød) med tilhørende elementer i andre farver. Derudover står der Arena med stor skrift i buksekanten på badebukserne og lige over hofterne på badedragten.

Og ærlig talt: Det ser vanvittigt fedt og lækkert ud. Og sådan er vi ikke alene om at synes. Sådan mener alle. Se bare herunder - er vi ikke enige?

arena carbon badebukser/badedragter

  1.   Usete teknologier og materialer

Inde bagved det unikke ydre, så gemmer der sig altså noget endnu mere unikt. Nemlig de teknologier og materialer, som er brugt til Arena Carbon.

Da Arena for første gang præsenterede Carbon-serien tilbage i 2012, så var det første gang at carbon blev brugt i badetøj (deraf navnet). Dette carbon er nemlig med til, at øge vandafvisningen i badetøjet, samt at forbedre pasformen.

  1.   Arena's stolte og lange historie

Det er nok kun Speedo, som kan konkurrere med Arena's lange og stolte historie. For med næsten 100 år på bagen, så ligger der altså utroligt meget erfaring med badetøj bag ved Arena Carbon.

  1.   De bedste internationale svømmere bruger dem

Udover at langt de fleste danske svømmere bruger Arena Carbon til stævner, så gør de bedste internationale svømmestjerner også. Det er alt fra den ungarske verdensstjerne, Katinka Hoszzu, til Lotte Friis, Viktor Bromer og Mie Ø. Nielsen herhjemme (se endnu flere her). Dette blev også vist tydeligt til OL i 2012, hvor over halvdelen af alle medaljer blev uddelt til svømmere med Arena Carbon på. 

  1.   Perfekt pasform

Når man hører svømmere om Arena Carbon badetøjet, så nævnes den utroligt gode pasform altid. For hvis der er noget, som er vigtigt med konkurrence badetøj, så er det altså pasformen - og den sidder lige i skabet i Arena Carbon. Dette skyldes ikke mindst, at selve badetøjet ikke udvider sig specielt meget når man har dem på, hvorfor de altid sidder stramt på hele kroppen. Desuden er de specielt behagelige i forhold til andet konkurrence badetøj over lårene, samt for pigerne/kvinderne over skuldrene. Man kan rent faktisk holde ud at have Arena Carbon i en hel stævnedag.

  1.   Mange forskellige versioner

Arena Carbon-serien har efterhånden været her i over 4 år, og det betyder at der er kommet en del forskellige versioner, som du kan vælge mellem. Alle med forskellige fordele og ulemper og i forskellige prisklasser.

  1.   Ganske enkelt: Hurtigere end alt det andet badetøj

Men det vigtigste (og nok eneste) du behøver at vide, det er at de ganske enkelt får dig hurtigere gennem vandet end det andet badetøj. Sådan er det bare, og nok den væsentligste grund til at så mange vælger Arena Carbon. De får dig nemlig til at svømme hurtigere.

arena carbon pro og flex.

Nu håber vi, at du har fået et indblik i Arena Carbon badetøjet, så er dit valg af nyt konkurrence badetøj bliver med et endnu bedre grundlag. Men vil du gerne undgå at have det samme badetøj, som 50% af alle andre svømmere herhjemme, så burde du ikke vælge Arena Carbon. Det er nok også den eneste grund til, at du burde holde dig fra Carbon-serien, for ellers er der kun grunde, som taler for Arena Carbon.

Relaterede artikler

- Er det ok at tisse i svømme...

- [GUIDE] Kost til konkurrenc...

- TAK... Watery vinder "...

- #TeamWatery Naya: Det her u...

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Bemærk at din kommentar først vises, efter den er blevet godkendt af en administrator.