Watery.dk

Daniel Johannesen

Vangevej 16, 8700 Horsens Danmark

Vangevej 16, 8700 Horsens Danmark

$$

Hvad leder du efter?

Luk søgning

Din kurv - produkter

Kun i Oktober 😍Se alle produkterne her og spar op til -54% 😍 Vilde Oktober-tilbud

Det absolut mest ubehagelige man som åbentvandssvømmer kan opleve er at føle sig utryg eller i fa...

Jeg er 18 år gammel og ejer og grundlægger af Watery.dk. Jeg har efterhånden svømmet over 13 år som både baby, barn og nu elitesvømmer med over 7 træninger om ugen i Horsens. Elsker alt der har med vand at gøre, hvilket mine indlæg her også afspejler.

Åbentvandssvømning – Sådan undgår du ubehagelige situationer

Skrevet af Andreas Mårtensson d. Læsetid: ca. 4 minutter.

Det absolut mest ubehagelige man som åbentvandssvømmer kan opleve er at føle sig utryg eller i fare på vandet. Disse ubehagelige situationer har vi allerede forsøgt at undgå ved at træne i bassin inden, samt tage vores sikkerhedsmæssige forholdsregler inden en tur i det blå. I dette afsnit vil vi give jer lidt råd på vejen til at undgå mindre ubehagelige situationer, således jeres tur i vandet bliver en god oplevelse.

Koldt vand – I åbent vand er der ingen varmepumpe, så vandtemperaturen holdes konstant på 26-27 grader og da vandet i de danske farvande bliver sjældent meget mere end de 20 grader. Så kan man med fordel træne sin tilvænning til det kolde vand. Alle kender den instinktive reaktion ved koldt vand, man trækker vejret hurtigt ind og begynder så småt at hyperventilere, samtidig med man spænder op hele kroppen. Det er på ingen måde en reaktion vi ønsker inden vi skal i vandet. Forsøg at slappe af, mærk hvordan vandet presser på våddragten og mærk hvor vandet siver ind i dragten, for ind skal det nok komme. Hold din vejrtrækning kontrolleret og afslappet. Efter et minuts tid, og man føler sig afslappet, så kan man starte med at svømme.

Disponering af kræfter – Som i alle andre udholdenhedssportsgrene, så er disponeringen af ens energi også essentiel i åbentvandssvømning. Selvom man måske gerne vil hurtig fra start og måske fryser lidt, så kan det i det lange løb godt betale sig at lægge kontrolleret ud de første par minutter af ens træning eller konkurrence. Ved er hurtigt udlæg dannes der en iltgæld i kroppen, som ikke kan ”betales” tilbage før tempoet er faldet tilstrækkeligt, så der er overskud til at fjerne de ophobede affaldsstoffer i musklerne.

Træning med våddragt – Skal man ud og svømme en åbentvandskonkurrence, så anbefaler vi at man får svømmet så mange timer som muligt i sin våddragt både indendørs og udendørs. Dette skyldes at neoprenen omkring ens led, særligt skuldrene, virker restriktive på bevægelsesfriheden. Vi skal derfor bruge ekstra energi på at svinge vores arme rundt. Denne øgede belastning er ikke noget problem de første mange minutter, men så begynder ens muskler at blive trætte og ens teknik falder fra hinanden. Det kan forebygges ved at vænne sig til denne belastning ved træning i våddragt, svømning med håndpadler, ekstra modstand (mere om det i næste afsnit af temaserien) og ved skadesforebyggende skulderøvelser med vægt eller elastik.

Gnavesår – er en af de helt store irritationsfaktorer efter en tur i våddragten. Disse kan dog ganske let minimeres ved at smøre vaseline eller særligt åbentvandscreme/stick omkring nakke, under armene og hvor man ellers oplever irritation. Sidder ens våddragt som den skal, så kan man godt svømme kortere ture uden at opleve de store gener, men særligt lange ture og svømning i saltvand kan give nogle seriøse gnavesår.

Brandmænd – Er du i den heldige situation at du kan vælge i mellem flere forskellige steder at træne, så anbefaler vi (for den gode oplevelses skyld) at vælge det sted, hvor der ikke er fralandsvind, men helst pålandsvind. Det skyldes at fralandsvinden trækker det varme overfladevand væk og derved føres det kolde vand i mod land og tager brandmændene med sig. Desuden er det langt sikrere at svømme ved pålandsvind, da man ikke i samme omfang risikere at blive trukket med ud.

Vi håber at disse tanker og overvejelser kan hjælpe jer til at have nogle endnu bedre stunder i vandet. Læs med på næste tirsdag, hvor vi kommer med forslag til specifikke træningsprogrammer for åbenvandssvømmere på forskellige niveauer.

Relaterede artikler

- Er det ok at tisse i svømme...

- [GUIDE] Kost til konkurrenc...

- TAK... Watery vinder "...

- #TeamWatery Naya: Det her u...

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Bemærk at din kommentar først vises, efter den er blevet godkendt af en administrator.